0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Astronauter lander sikkert i havet i vigtig SpaceX-debut: Dansk astrofysiker kalder mission for en »ubetinget succes«

Astronauterne Behnken og Hurley er tilbage fra rumstation efter rejse med Elon Musks SpaceX-fartøj.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To astronauter, der for to måneder siden blev opsendt med det amerikanske rumfartøj 'Crew Dragon' til Den Internationale Rumstation (ISS), er søndag aften dansk tid landet i deres rumkapsel i Den Mexicanske Golf.

»Velkommen tilbage til planeten Jorden, tak for at have fløjet med SpaceX«, lød det fra kontrolrummet til de to astronauter.

Det er den første bemandede amerikanske mission ud i rummet, siden rumfærgerne blev pensioneret i 2011.

Efter at rumkapslen nåede ind i Jordens atmosfære, blev seks faldskærme udløst. De fik rumkapslen til at bremse så meget op, at den ramte havets overflade med 24 kilometer i timen. Rumkapslen slog ned i havet klokken 20.48 dansk tid (14.48 lokal tid).

De to amerikanske astronauter Bob Behnken og Doug Hurley nåede på deres rejse 1.024 gange rundt om Jorden.

En ubetinget succes

Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space, kalder missionen og landingen en »ubetinget succes«.

»Det var en perfekt opsendelse, sammenkoblingen med rumstationen var perfekt, og det samme var landingen i dag. Alt er gået, som det skal«, siger han.

Rumraketten 'Crew Dragon' er lavet af firmaet SpaceX, der er et privat projekt drevet frem af iværksætteren Elon Musk, der også står bag blandt andet elbilsproducenten Tesla.

SpaceX-fartøjet har tidligere været på rejse til Den Internationale Rumstation, men kun for at aflevere udstyr.

Men nu har SpaceX-projektet bevist, at det er i stand til at få astronauter ud i rummet og bringe dem sikkert hjem igen. Derfor ser det i høj grad ud til, at den amerikanske rumadministration, Nasa, i fremtiden vil gøre brug af det private firmas rumraket.

»Nu skal man tygge al data, som er indsamlet på missionen, igennem, og så kan man forhåbentlig om kort tid sige, at 'Crew Dragon' har bestået sin eksamen«, siger Michael Linden-Vørnle.

Siden 2011 har USA kun fået astronauter i rummet ved at samarbejde med Rusland, som opsender fra Kasakhstan, men det er slut nu.

»Ruslands forretningsmodel ryger lidt nu. De har tjent penge på at sælge sæder på deres rumskibe siden 2011. Og i det hele taget er den russiske rumindustri presset af den konkurrence, der kommer fra blandt andet SpaceX«, siger Michael Linden-Vørnle.

Skal vænne sig til livet på Jorden igen

Ud over at være USA's første bemandede rumfærd, siden rumfærgen 'Atlantis' i 2011 tog på sin sidste rejse, så var det også første gang i 45 år, at Nasa-astronauter landede på havet med deres rumkapsel.

Nu venter der de to hjemvendte amerikanske astronauter en tilvænningsperiode til livet på Jorden.

»Der går rod i balancesystemet deroppe, fordi der ikke er noget op og ned, og væsken fordeler sig på en anden måde«.

»Når man så kommer tilbage, skal man omstille sig igen. Det tager typisk nogle dage. Det første, man gør, er ikke at hoppe ud i en bil og køre afsted, for det kan gå galt med koordineringen«, siger Michael Linden-Vørnle.

ritzau

Annonce


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden