0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Joe Biden hylder Kamala Harris' kamp for middelklassen i første fælles optræden

Kamala Harris ved, hvordan man træffer de svære beslutninger, siger Joe Biden om sin vicepræsidentkandidat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA

Joe Biden og Kamala Harris optræder sent onsdag aften dansk tid sammen for første gang siden udnævnelsen af Harris som vicepræsidentkandidat tirsdag.

Det sker på Dupont High School i Bidens hjemby, Wilmington, i delstaten Delaware.

Biden indleder arrangementet med at rose sin nye makker, den 55-årige senator Kamala Harris fra Californien.

Biden kalder Harris for »den rigtige person« til rollen som USA's vicepræsident.

»Kamala, som I alle ved, er intelligent, hun er hårdfør, hun er erfaren, og hun er en, som kæmper for dette lands grundsten: Middelklassen. Hun kæmper for alle dem, der forsøger at komme ind i middelklassen, siger Biden ifølge CNN.

»Kamala ved, hvordan man leder, hun ved, hvordan man træffer de svære beslutninger. Hun er klar til at udføre dette job fra dag ét«.

Joe Biden betegner Kamala Harris' historie som »USA's historie«.

Som datter af en jamaicansk far og en indisk mor siger Biden, at Harris er »et barn af immigranter, som personligt ved, hvordan immigrantfamilier beriger vores land og kender udfordringerne ved at vokse op sort og indisk-amerikansk i USA«.

»I morges vågnede små piger op - især sorte piger, der føler sig overset og undervurderet i deres samfund - og i dag ser de måske sig selv for første gang i et nyt lys som præsidenter eller vicepræsidenter«, siger Joe Biden ifølge CNN.

Harris: Det hele er på spil

Også de mere end fem millioner amerikanere, som er blevet smittet med coronavirus, får ord med på vejen af 77-årige Biden:

»Joe Biden og Kamala Harris-administrationen vil have en omfattende plan for at imødegå udfordringen fra covid-19 og vende denne pandemis udvikling«.

»Vi vil sikre klare, videnskabsbaserede retningslinjer, skalere drastisk op for testning og sørge for, at delstater og lokale regeringer har de ressourcer, de har brug for, så de kan genåbne skoler og virksomheder sikkert«, siger han.

»USA har brug for en præsident og en vicepræsident, der er villig til at lede og tage ansvar«, tilføjer han.

Efter måneders spekulationer udpegede Biden tirsdag Harris som sit bud på en vicepræsident.

55-årige Kamala Harris blev i 2016 valgt som senator i Californien.

Hun har en juridisk baggrund og var blandt andet delstatsjustitsminister i Californien, inden Senatet kaldte.

Under sin første officielle optræden som demokratisk vicepræsidentkandidat karakteriserer Kamala Harris 2020 som »et øjeblik af virkelige konsekvenser for USA«.

»Alt det, vi bryder os om - vores økonomi, vores sundhed, vores børn, den slags land, vi bor i - det hele er på spil. Vi vakler under den værste sundhedskrise i et århundrede«, siger hun ifølge CNN i Wilmington i delstaten Delaware sent onsdag aften dansk tid, hvor hun taler sammen med Joe Biden på Dupont High School.

Ritzau

Læs mere:

Annonce


Læs mere