0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Præsident­valg i USA

USA's ældste højesteretsdommer er død af kræft

Ruth Bader Ginsburgs død kan få stor betydning for sammensætningen af USA’s højesteret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Balancen i den amerikanske højesteret kan blive forrykket efter Ruth Bader Ginsburgs død.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s ældste højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, er død fredag lokal tid efter længere tids kræftsygdom. Ginsburg blev 87 år.

Det oplyser højesteretten i en meddelelse.

Højesteretten skriver i meddelelsen, at Ginsburg er død af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom i bugspytkirtlen. Hun døde i sit hjem i Washington D.C. omgivet af venner og familie.

»Vores nation har mistet en jurist af historisk karakter«, siger Højesterets chefdommer, John Roberts.

Store dele af USA har længe holdt øje med den 87-årige højesteretsdommers helbred.

Hun var en del af et liberalt mindretal ved domstolen, der består af ni dommere - fem konservative og fire liberale.

Trump kan udpege sin tredje dommer

Hendes dødsfald betyder, at præsident Donald Trump muligvis får en chance for at udpege endnu en kandidat til domstolen.

Han har allerede udpeget to konservative dommere til Højesteret i sin embedsperiode. Det drejer sig om Brett Kavanaugh og Neil Gorsuch.

Sker det, kan Donald Trump sende USA’s højesteret i en mere konservativ retning i mange år fremover, da højesteretsdommere bliver udnævnt for livet.

Den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, skriver fredag på Twitter, at Ginsburgs stilling først bør blive besat efter præsidentvalgt 3. november.

Højesteretsdommere spiller en stor rolle i at forme amerikansk politik inden for emner som abort, LGBT-rettigheder, religionsfrihed, dødsstraf, og hvor meget magt præsidenten skal have.

Det var for eksempel Højesteret, der i 2015 besluttede at gøre det tilladt for homoseksuelle at gifte sig i hele USA.

Ginsburg udviklede sig som et ikon

Ruth Bader Ginsburg blev udnævnt til USA’s Højesteret i 1993. I løbet af sin tid ved domstolen blev hun kendt som en forkæmper for kvinders rettigheder, og hun udviklede sig til lidt af et ikon for liberale i USA.

Ginsburg har en længere sygdomshistorik bag sig, og hun har gennemgået kræftforløb i 1999, 2009, 2018 og 2019.

17. juli i år oplyste hun så, at hun fik kemoterapi, efter at en kræftsygdom i leveren var vendt tilbage.

ritzau

Annonce


Læs mere

Annonce

For abonnenter