0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

»Vælgere, ikke advokater, vælger præsidenten«: Domstol giver Trumps svindelpåstand kold afvaskning

Trump-kampagnen forventes at tage sag om påstået valgsvindel i Pennsylvania til højesteret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Samuel Corum/Ritzau Scanpix
Foto: Samuel Corum/Ritzau Scanpix

En Trump-supporter i bøn tidligere på ugen i Gettysburg.

USA

En føderal domstol i Philadelphia har fredag afvist et forsøg fra præsident Donald Trumps advokater på at udfordre valgresultatet i delstaten Pennsylvania. Dommerne konkluderede, at søgsmålet var ubegrundet.

»Frie, retfærdige valg er demokratiets livsblod. Beskyldninger om uretfærdighed er alvorlige. Men påstande om, at et valg ikke er retfærdigt, betyder nødvendigvis ikke, at det hænger sådan sammen. Specifikke anklager og beviser er påkrævet, og her har vi ingen af delene«, skriver dommer Stephanos Bibas, der er en af de tre i dommerpanelet.

Det forventes imidlertid, at præsidentens advokater vil forsøge at bringe det for højesteret i Washington D.C., hvor der er et konservativt flertal, og tre af de ni dommere er udnævnt af Trump og hans republikanske allierede i Senatet.

»Det aktivistiske retsvæsen i Pennsylvania dækker fortsat over massiv svindel«, skrev Jenna Ellis, en af Trump-kampagnens advokater, på Twitter kort efter dommernes afvisning af sagen.

Trump har flere gange udfordret valgresultatet i Pennsylvania, hvor demokraten Joe Biden vandt delstaten med 80.000 stemmer. Trump-kampagnen og dens tilhængere har forsøgt at lægge sag an om uregelmæssigheder ved Bidens sejr i Michigan, Georgia, Arizona og Nevada. Ingen af forsøgene er lykkedes.

»Vælgere, ikke advokater, vælger præsidenten. Det er stemmer og ikke sager, der træffer dette valg«, skriver dommer Bibas.

Biden vandt valget med 306 valmænd, inklusive 20 i Pennsylvania. Selv om Trump skulle lykkes med at ændre resultatet i Pennsylvania, vil han med sine 232 valgmænd ikke kunne ændre det samlede resultat. Det vil kræve, at resultatet i mindst to andre delstater bliver omgjort.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter