0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medie: Magtfuld republikaner glæder sig over mulig rigsretssag

Mitch McConnell mener angiveligt, at en rigsretssag vil gøre det nemmere at smide Trump ud af partiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix
USA

Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, har angiveligt sagt, at han er godt tilfreds med Demokraternes forsøg på at stille præsident Donald Trump for en rigsret igen. Ifølge den magtfulde republikaner vil det gøre det lettere at smide Trump ud af Det Republikanske Parti, skriver The New York Times.

Kilder med kendskab til »McConnells tanker« fortæller til avisen, at Mitch McConnell har sagt til flere kolleger, at han mener, at præsident Trump har begået forbrydelser, der kvalificerer ham til en rigsret. McConnell er gift med Elaine Chao, der er én af tre ministre, som har forladt sin post som følge af stormløbet på Capitol Hill i sidste uge.

Et flertal i Repræsentanternes Hus stemte natten til onsdag dansk tid at for en resolution, der opfordrer vicepræsident Mike Pence til at tage det 25. tillæg til forfatningen i brug. Det 25. forfatningstillæg kan tages i brug, hvis en præsident anses for ikke at kunne varetage embedet på forsvarlig vis.

Selv om Trumps embedsperiode udløber om syv dage, kræver Demokraterne ham afsat omgående. De anklager præsidenten for at have opildnet til de voldsomme optøjer ved Kongressen onsdag i sidste uge.

Mike Pence har dog i et brev til lederen af Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, afvist at ville efterkomme kravet fra de demokratiske politikere – og et mindre antal republikanere – om at afsætte Trump. Det er ventet, at Demokraternes næste skridt så vil være at stemme om at indlede en rigsretssag mod Trump. Den afstemning kan komme allerede onsdag eftermiddag dansk tid.

Republikanere i Huset stilles fri

Foruden at Mitch McConnell ifølge The New York Times skulle have udtrykt tilfredshed over udsigten til en rigsretssag, skulle republikaneren Kevin McCarthy have spurgt andre republikanere, om han skulle opfordre Trump til at træde tilbage. Kevin McCarthy fra Californien er mindretalslederen i Repræsentanternes Hus og hidtil en af Trumps mest standhaftige allierede i Kongressen.

Seks republikanske kongresmedlemmer har i løbet af de seneste dage meldt offentligt ud, at de støtter en rigsretssag mod Donald Trump. Det gælder de fem medlemmer af Repræsentanternes Hus Liz Cheney, der er datter af tidligere vicepræsident Dick Cheney og den tredjehøjest rangerede republikaner i Repræsentanternes Hus, Adam Kinzinger, John Katko, Fred Upton og Jaime Herrara Beutler samt senatoren Lisa Murkowski, skriver nyhedsbureauet Reuters og The New York Times.

Desuden sagde senator Ben Sasse ifølge nyhedsbureauet AFP til CBS fredag, at han »bestemt vil overveje« at støtte en rigsretssag mod præsidenten.

Ritzau og Politiken.dk

Læs mere:

Annonce

Læs mere