0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bidens milliardplan tegner billedet af hans vision for USA

USA’s kommende præsident vil bruge 1.900 milliarder dollar til blandt andet at støtte hårdt ramte minoritetsgrupper og folk, der har mistet deres job under coronakrisen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Torsdag fremlagde den kommende præsident Joe Biden sin plan for en hjælpepakke, der skal holde gang i den amerikanske økonomi og støtte de grupper, der er blevet hårdest ramt (Photo by JIM WATSON / AFP)

USA

I de kommende måneder skal 1.900 milliarder dollar – svarende til 11.700 milliarder kroner – hjælpe den amerikanske økonomi tilbage på fode, hvis det står til Joe Biden. Torsdag præsenterede han sin økonomiske hjælpepakke og tegnede med den et billede af det skifte i amerikansk politik, som demokraterne længe har sukket efter.

Hjælpepakken sender, hvis den bliver vedtaget i Kongressen, 400 milliarder dollar – knap 2.500 milliarder kroner – ud til den akutte kamp mod corona, heriblandt hurtigere vaccinationer af amerikanerne, og 350 milliarder dollar – 2.100 milliarder kroner – til delstaterne og de lokale regeringers trængte regnskaber.

Desuden ønsker Biden, der tiltræder på onsdag klokken 12 lokal tid, at udstede en check, der svarer til 8.500 kroner, til amerikanere under en vis indkomst, give en højere godtgørelse til arbejdsløse amerikanere, betalt orlov og økonomisk støtte til betaling af børnepasningsordninger.

Et af de bemærkelsesværdige aspekter af Bidens plan, der har fået navnet American Rescue Plan, er den sociale profil. 1,15 millioner amerikanere stillede sig op i arbejdsløshedskøen i den første uge af januar – en stigning på 25 procent i forhold til ugen før. Samtidig har coronakrisen i særlig grad ramt sorte og latinoer på både jobs og dødelighed. Biden fremhævede, at »mere end hver femte sorte- og latinohusholdning i USA fortæller, at de ikke har mad nok. Det er forkert. Det er tragisk. Det er uacceptabelt«.

Det er de grupper, den kommende præsident særligt ønsker at ramme med sin hjælpepakke, der kan blive den tredje i rækken af enorme hjælpepakker, der er blevet rullet ud i USA siden marts. Her vedtog Kongressen en hjælpepakke til 900 milliarder dollar, 5.500 milliarder kroner. I december godkendte den yderligere en til omkring 2.000 milliarder dollar, cirka 12.000 milliarder kroner.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere