0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Senatet fastsætter dato for rigsretssag mod Trump

Demokraterne møder republikansk ønske om at udsætte rigsretssag mod Donald Trump. Sagen begynder i uge seks.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Knap et år efter, at Donald Trump første gang var for en rigsret, skal han nu til det igen. Dengang blev USA's nu afgåede præsident frikendt.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rigsretssagen mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump vil begynde i den anden uge af februar. Det siger Senatets flertalsleder, demokraten Chuck Schumer, fredag lokal tid. Han tilføjer, at anklagerne mod Trump allerede vil blive sendt til Senatet i begyndelsen af næste uge. Det giver Trump omkring to uger til at forberede sit forsvar, inden sagen begynder.

Dermed møder Demokraterne et republikansk ønske om at udskyde rigsretssagen. Flere demokrater havde ellers opfordret til, at sagen skulle begynde hurtigst muligt for at stille Trump til ansvar.

Trump er anklaget for at opildne til uroligheder ved Kongressen 6. januar, hvor tilhængere af den tidligere præsident trængte ind i kongresbygningen, og fem personer mistede livet.

»Vi skal lægge dette grusomme kapitel i vores lands historie bag os. Men heling og fællesskab vil kun være muligt, hvis sandhed og ansvarlighed følger med. Og det er det, denne rigsret skal give os«, siger Chuck Schumer.

Det er den anden rigsretssag mod Donald Trump. Han blev i februar sidste år frikendt i den første på et tidspunkt, da Republikanerne havde flertallet i Senatet.

Dom kræver to tredjedeles flertal

Trump blev under den første rigsretssag beskyldt for at have forsøgt at presse Ukraines præsident til at blande sig i den amerikanske valgkamp ved at undersøge Joe Biden og hans søn Hunter.

I modsætning til første rigsretssag mod Donald Trump består Senatet i dag af 50 senatorer fra hvert parti. Demokraterne har det mindst mulige flertal, da vicepræsident Kamala Harris har den afgørende stemme.

Ikke desto mindre er partiet afhængigt af at kunne samarbejde med Republikanerne for at få store dele af Bidens dagsorden igennem. Skal Trump kendes skyldig i Senatet, kræver det, at to tredjedele af de fremmødte senatorer stemmer for. Såfremt Senatet møder fuldtalligt op, betyder det, at mindst 17 republikanere skal stemme for at dømme Donald Trump, hvis alle demokrater gør det.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter