0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fauci forsøgte at forklare Trump reglerne: »Så sagde han: Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej«

Den erfarne topsundhedsrådgiver overvejede aldrig at sige op under Trump. Men hans hustru bragte det på banen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
USA

I tre år vidste USA’s tidligere præsident Donald Trump knapt nok, hvem Anthony Fauci var.

Men da coronapandemien gjorde sit indtog, fik de to en hel del med hinanden at gøre, og det begyndte hurtigt at gå skævt.

Det fortæller Anthony Fauci, den amerikanske topsundhedsrådgiver og leder af USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme, i et længere interview med The New York Times.

Særligt det eskalerende coronaudbrud i New York City i foråret 2020 tydeliggjorde de store forskelle mellem Trump og Fauci.

» Jeg forsøgte at forklare situationens alvor, men præsidenten svarede altid noget i retning af: ’Jamen, det er ikke så slemt, vel?’«, siger Fauci til New York Times.

»Så sagde jeg: ’Jo, det er lige præcis så slemt.’ Det var næsten et reflekssvar (fra præsidenten) at forsøge at lokke én til at nedtone det hele«.

Trump beskyldes for at lancere særlige behandlinger

Derudover bekymrede det især Fauci, at Trump havde en tendens til ukritisk at tage imod opkald fra folk i virksomheder og derefter være fortaler for særlige behandlinger mod corona.

Trump forsøgte adskillige gange i begyndelsen af coronapandemien blandt andet at promovere hydroxyklorokin - et middel, der senere viste sig ikke at have nogen gavnlig effekt.

Fauci siger, at han for eksempel prøvede at fortælle Trump om, hvordan godkendelsesprocessen for medicin fungerer.

» Jeg forsøgte at forklare roligt, at den måde, hvorpå man finder ud af, om noget virker, er ved at foretage kliniske forsøg - man indsamler information og får det fagfællebedømt«, siger Fauci til amerikanske avis.

»Så sagde han: ’Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, det her virker faktisk’«.

I interviewet kommer Fauci også med række andre detaljer.

Blandt andet fortæller han, at han aldrig var ved at sige op, men at hans hustru på et tidspunkt bragte muligheden på banen.

Fauci, som har arbejdet for de offentlige sundhedsmyndigheder i over 50 år, siger også, at han ikke ved endnu, hvor længe han bliver i sin stilling.

Men den 80-årige læge og forsker siger, at han gerne vil arbejde, indtil den nuværende pandemi ’er slået ned’.

Under den første coronabriefing for den nye Biden-administration sidste uge fortalte Fauci, at han glæder sig over igen at kunne tale frit.

ritzau

Annonce

Læs mere