0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udskældt Ted Cruz vender hjem til iskolde Texas efter luksus-solferie i Mexico

Ted Cruz får massiv kritik for at være rejst på ferie til Mexico, mens hans hjemstat er ramt af dødelig kulde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Texas-senator Ted Cruz erkender, at det var en fejl af ham at tage på ferie med sin familie til badebyen Cancun i Mexico i denne uge.

Cruz rejste til de varmere himmelstrøg onsdag, midt i den værste krise i Texas i årevis.

Den sydlige delstat er ramt af et usædvanligt koldt vejr.

Mindst 30 mennesker er døde i kulden. Texas har måttet oprette omkring 300 varmecentre, som folk kan gå til.

Op mod tre millioner husstande har været ramt af strømsvigt i op mod fem dage. Fredag er elforsyningen dog tilbage i store dele af Texas.

Tog på solferie

Derfor vakte det stor kritik, at Cruz onsdag stak af fra krisen og tog på solferie. Det erkender han også selv ved hjemkomsten til Texas allerede torsdag aften lokal tid.

»Det var tydeligvis en fejl, og set i bagklogskabens lys skulle jeg ikke have gjort det«, sagde han ifølge NBC News.

»Jeg kan godt forstå, hvorfor folk er vrede«, tilføjede Cruz i en udtalelse uden for sit hjem, hvor demonstranter er samlet med krav om, at han træder tilbage.

Han forklarede videre, at han ville gøre sine døtre glade og ’være en god far’ og tage med dem på turen til Mexico.

Men ’at tage af sted, når så mange texanere har det dårligt, føltes ikke rigtigt, så jeg ændrede min returbillet og tog tilbage med første fly’, sagde han.

Reaktioner gjorde indtryk

Cruz skulle efter planen først være fløjet hjem lørdag.

Senatoren erkender, at det også gjorde indtryk med de mange rasende reaktioner på sociale medier, hvor folk skrev om, hvordan han lod texanerne i stikken midt under en stor krise og selv tog på badeferie.

I et radiointerview tidligere på ugen opfordrede Cruz texanerne til ’bare at blive hjemme’ under det usædvanligt kolde vintervejr, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sms-beskeder, som avisen New York Times har set, viser, at familien Cruz’ solferie i Mexico blev planlagt med kort varsel.

Ted Cruz’ kone, Heidi, skrev til venner i hjembyen Houston, at deres hus var isnende koldt.

Hun foreslog en forlænget weekend i Cancun og inviterede vennerne til at komme med på hotel Ritz-Carlton i Cancun. Et værelse her koster 309 dollar om dagen, svarende til omkring 1.900 kroner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter