0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Biden annoncerer stor aftale om veje og broer i USA

USA’s præsident skriver på Twitter, at tværpolitisk gruppe af senatorer er blevet enige om infrastruktur-plan, der skaber millioner af job.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s præsident, Joe Biden, siger, at han har indgået en aftale med en tværpolitisk gruppe af senatorer om en stor infrastruktur-plan. Den skal formentlig finansiere nye veje, broer og havne i USA i årtier. Planen kræver, at mindst 60 ud af 100 senatorer stemmer for, og at den får flertal i Repræsentanternes Hus.

»Vi har indgået en aftale. En gruppe senatorer – fem demokrater og fem republikanere – er gået sammen og har knyttet en aftale om infrastruktur, der vil skabe millioner af amerikanske arbejdspladser«, skriver Biden på Twitter.

Lidt efter træder han frem foran Det Hvide Hus sammen med de 10 senatorer og siger ifølge NBC News:

»De har mit ord. Jeg vil holde mig til det, som de har foreslået. Og de har på deres side givet mig deres ord. Der hvor jeg kommer fra er det godt nok«.

»Det er et godt kompromis, som vil hjælpe det amerikanske folk«, siger den moderate republikanske senator Rob Portman.

Prislap er endnu ukendt

Avisen New York Times skriver, at det er en plan, der vil øge det føderale budget med næsten 600 milliarder dollar (godt 3.740 milliarder kroner). Men detaljerne er endnu ikke kendt. Så der er ikke sat en endelig prislap på, hvad de 10 senatorer og Det Hvide Hus er blevet enige om. Planen vil i løbet af torsdagen cirkulere til medlemmerne i Kongressen.

Der er tale om en foreløbig aftale, hvor nogle af de ønsker til en infrastruktur-plan, som Biden havde, er pillet ud. Det gælder blandt andet ønsket om at øge mulighederne for børnepasning i USA og for projekter, der fremmer præsidentens klimadagsorden. Det, som Biden tidligere har omtalt som »den menneskelige infrastruktur«, bliver nu udsat til en senere lejlighed, fremgår det.

Planen indeholder ikke nye skatter for at kunne realisere planen. Biden og demokraterne har været opsat på at friholde middelklassen for nye skatter, og republikanerne har insisteret på, at det ikke må ramme erhvervslivet og de rigeste i USA.

Ud over veje, broer, og havne indeholder planen blandt andet udbygning af bredsbåndsløsninger og elkraft. Store dele af USA’s veje, broer og havne er i forfald, og når det gælder infrastruktur halter nationen langt efter Europa og store dele af Kina.

ritzau

Læs mere: