0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guvernør venter den værste orkan siden 1850'erne

Kategori 4-orkanen Ida har kurs mod Louisiana, hvor hospitalerne i forvejen er fyldte med covid-19-patienter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix

16 år efter Katrina forbereder indbyggerne i New Orleans sig igen på at blive ramt af en voldsom orkan. Ida, som orkanen hedder, er ifølge Louisianas guvernør den værste til at ramme området siden 1850'erne.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Orkanen Ida, der ventes at gå i land i USA søndag, er netop blevet kategoriseret som en »ekstremt farlig« kategori 4-orkan, der kan oversvømme store dele af delstaten Louisianas kystlinje, oplyser National Weather Service på Twitter.

I forvejen kæmper Louisiana med mange covid-19-tilfælde, og delstatens hospitaler er pressede. Orkanen er taget til i styrke, hurtigere end myndighederne havde forudset, og mange indbyggere på Golfkysten har allerede forladt deres hjem.

Det sydlige Louisiana kæmper stadig med efterdønningerne af orkanen Laura, der ramte for et år siden. Samtidig har staten i løbet af den seneste uge haft den tredjestørste forekomst af covid-19 per 100.000 indbyggere i USA.

Louisianas guvernør, John Bel Edwards, sagde lørdag, at Ida kan være den mest voldsomme orkan til at ramme delstaten siden 1850’erne. For præcis 16 år siden blev Louisiana ødelagt af kategori 5-orkanen Katrina, der dræbte flere end 1.800 mennesker.

Ifølge guvernør John Bel Edwards er det ikke planen, at hospitalerne i Louisiana skal evakueres, før Ida rammer. Mange hospitaler er pressede af en stor tilstrømning af covid-19-patienter.

»Konsekvenserne af at have en kategori 4-orkan, mens hospitalerne er fulde, overgår dem, vi normalt arbejder med«, sagde Edwards på et pressemøde lørdag eftermiddag lokal tid.

Alle i lavtliggende områder beordret væk

Fredag registrerede Louisiana yderligere 3.400 smittetilfælde med covid-19. I øjeblikket er omkring 2.700 personer indlagt i delstaten med virussen.

»Vi har været i kontakt med hospitalerne for at sikre, at deres generatorer fungerer, og at de har meget mere vand til rådighed end normalt«, lød det fra guvernøren lørdag.

Myndigheder har beordret alle i lavtliggende områder og kystnære områder til at lade sig evakuere.

»Dette er en kraftig og farlig storm. Den bevæger sig hurtigere, end vi havde regnet med, så vi har ikke meget tid til at forberede os«, siger Louisianas øverste chef for sundhedsmyndighederne, Joseph Kanter.

»Der er rigtig meget covid-19-smitte derude og i det hele taget mange risici«, tilføjer han.

ritzau