0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu skal man være vaccineret på børsen i New York: »Hvis du er en, der ikke er vaccineret på Wall Street, betragtes du som en taber«

Kun fuldt vaccinerede personer vil fra mandag få adgang til handelsgulvet på New Yorks Citys aktiebørs.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Brendan Mcdermid/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børsen på Wall Street i New York City indfører fra mandag krav om, at alle finanshusenes ansatte skal være vaccineret for at få adgang til handelsgulvet. Og det krav falder tilsyneladende i god jord hos hovedparten af børsmæglerne, skriver avisen The New York Post.

»De fleste ansatte på Wall Street går ind for, at vacciner bliver obligatoriske for alle, der vender tilbage til kontorerne«, siger Katryn Wilde, formand for organisationen Partnership for New York, med henvisning til en nylig undersøgelse.

Nogle udtaler sig mere direkte.

»Hvis du er en, der ikke er vaccineret på Wall Street, betragtes du som en taber«, siger en unavngiven børsmægler til avisen.

Hos investeringsbanken JPMorgan, som har genindført et krav om mundbind for samtlige ansatte uanset vaccinationsstatus, beskylder nogle medarbejdere de uvaccinerede kolleger for at være skyld i, at alle skal bruge mundbind, siger kilder tæt på banken til avisen. Hos Goldman Sachs derimod stilles der kun krav om mundbind for uvaccinerede medarbejdere. Ingen af de to finanshuse ønsker at udtale sig til avisen.

90 procent er vaccineret

Mens tæt på 60 procent af alle amerikanere er vaccineret, er andelen hos de store firmaer på Wall Street over 90 procent. Uvaccinerede risikerer derfor at blive anset som et lille mindretal, der står i vejen for at vende tilbage til det normale arbejdsliv, skriver avisen.

»Uanset hvad vil der blive set skævt til sådan en medarbejder. Folk vil stille spørgsmål ved, om vedkommende kan udføre sit job. Alt på Wall Street drejer sig om fakta og beviser, og hvis du ikke er i stand til forstå, at man skal vaccineres, hvordan kan du så forstå at få handler gennemført«, siger en unavngiven ansat i en bank til avisen.

Hos Investeringsfirmaet SkyBridge Capital er der ingen vej uden om at blive vaccineret, hvis man vil beholde sit job.

»At undlade vaccination er en forfærdelig egoistisk ting«, siger firmaets direktør og oplyser, at ansatte vil blive fyret, hvis de undlader det.

ritzau

Læs mere: