0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trump-demonstration foran Kongressen bliver en fuser

Kun mellem 100 og 200 demonstranter er mødt op i Washington for at støtte ekspræsidents klage om valgsvindel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politi og soldater fra Nationalgarden har stået klar i stort tal lørdag ved USA’s kongresbygning i Washington. Her havde Trump-tilhængere bebudet nye protester efter det voldsomme angreb, der fandt sted mod Kongressen 6. januar.

Men det er feset ud til næsten ingenting. Der er langt færre end de 700 deltagere, som folk bag demonstrationen havde ventet, og langt færre end de flere tusinde, som angreb Kongressen i januar. Kun mellem 100 og 200 personer er dukket op med bannere og flag for igen at protestere over, at valgsvindel er skyld i, at republikaneren Donald Trump ikke længere er præsident. De kalder deres demonstration ’Justice for J6’, retfærdighed for de mange, der er blevet anklaget for at vandalisere Kongressen 6. januar.

Dengang forsøgte og lykkedes det for en stor menneskemængde at trænge ind i Kongressen. De ville forhindre politikerne i at bekræfte, at demokraten Joe Biden vandt præsidentvalget i november sidste år. At Biden vandt valget er hævet over enhver tvivl. Ikke desto mindre dyrker en meget stor del af det af de republikanske politikere i Kongressen fortsat forestillingen om, at der blev svindlet ved valget.

Flere hundrede politifolk patruljer lørdag rundt om kongresbygningen, Capitol, og der er igen opført et næsten to et halvt meter højt hegn omkring det politiske magtcenter. Det kom op første gang, efter de voldsomme uroligheder 6. januar, som kostede fire mennesker livet. 100 soldater fra Nationalgarden holdes i beredskab i tilfælde af uroligheder.

ritzau

Læs mere: