0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

USA's grænsevagter stopper rekordmange migranter på et år

På grund af automatiske udvisninger forsøger flere migranter end normalt at krydse grænsen mere end én gang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nora Savosnick
Foto: Nora Savosnick
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste 12 måneder er migranter blevet tilbageholdt mere end 1,7 millioner gange langs Mexicos grænse til USA, oplyser det amerikanske grænsepoliti, Customs and Border Protection (CBP), fredag lokal tid ifølge BBC. Tallet er det højeste nogensinde, hvis man ser på finansåret, som begynder i oktober og slutter i september.

Det hidtil højeste antal tilbageholdelser fandt sted i finansåret 2000, hvor migranter 1,6 millioner gange blev tilbageholdt ved grænsen. Årets rekordhøje tal skal dog ifølge nyhedsbureauet AP ses i forhold til USA’s hårde grænsepolitik under coronapandemien.

Siden marts 2020 er et stort antal mennesker, som ikke har haft de nødvendige papirer, blevet udvist automatisk efter at have forsøgt at krydse grænsen. Årsagen er en særlig coronaregel. Det har ifølge CBP ført til, at flere end normalt har forsøgt at krydse grænsen mere end én gang. De automatiske udvisninger skal forhindre coronavirus i at sprede sig ved grænsefaciliteterne.

Stor udfordring for Biden

For USA’s præsident, Joe Biden, er emnet en stor politisk udfordring. Meningsmålinger viser ifølge avisen Washington Post, at det er et af de emner, hvor han står svagest blandt vælgerne.

Antallet af forsøg på at krydse grænsen begyndte allerede at stige i april sidste år. Tallene begyndte at stige yderligere, efter at Joe Biden satte sig på præsidentposten.

De, der i løbet af finansåret 2021 har forsøgt at komme ind i USA uden de nødvendige tilladelser, kommer hovedsageligt fra Mexico, Guatemala, Honduras og El Salvador. 64 procent eller 1,1 million af de tilbageholdte er voksne uden medrejsende børn. 145.000 er børn, som er ankommet uden voksne. Også det er et rekordhøjt tal, skriver BBC.

Biden har haft en markant mindre hård tone over for migranter end sin forgænger, Donald Trump. Men han har ikke desto mindre opfordret migranter uden de nødvendige tilladelser til at lade være med at forsøge at krydse den sydlige grænse til USA.

ritzau

Læs mere: