Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fiskeri. Nordeuropæiske fiskere vil på kort sigt få gavn af klimaforandringerne, men også på vores breddegrader vil konsekvenserne være ubehagelige i det lange løb. Arkivfoto: Per Folkver.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

Fiskeri. Nordeuropæiske fiskere vil på kort sigt få gavn af klimaforandringerne, men også på vores breddegrader vil konsekvenserne være ubehagelige i det lange løb. Arkivfoto: Per Folkver.

940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Varmere klode vil betyde mindre mad

Den globale opvarmning vil gøre det sværere at skaffe mad nok til verdens voksende befolkning.

940px
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Store afgrøder som majs og hvede vil give lavere udbytte i takt med, at kloden bliver varmere og varmere. Hele vejen igennem dette århundrede forventes virkningerne af klimaændringerne at underminere fødevaresikkerheden yderligere.

Det fastslår den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, som i dag offentliggøres i Yokohama, Japan. Den handler om følgerne af den globale opvarmning på landbrug, natur, sundhed og økonomi og muligheden for at tilpasse sig og dermed afbøde nogle af de negative konsekvenser.

»Mennesker, samfund og økosystemer er sårbare verden over, men sårbarheden varierer fra sted til sted. Klimaændringer spiller ofte sammen med andre former for stress og øger dermed risikoen«, siger den ene formand for arbejdsgruppen bag rapporten, Chris Field, direktør for Carnegie Institution for Science i USA.

LÆS OGSÅ

En af hovedforfatterne bag rapportens afsnit om fødevaresikkerhed er professor, dr.agro. John R. Porter fra Københavns Universitet. Han understreger, at vi ikke bare kan læne os tilbage i vores del af verden, selv om klimaforandringerne i første omgang vil gavne både høstudbytte og fiskeri i Skandinavien. Den positive virkning vil ikke vare ved.

»Der er ingen tvivl om, at konklusionen af over 1.000 globale og regionale studier viser, at en temperaturstigning på 1-2 grader i forhold til nu vil betyde tab i udbyttet af en række kornsorter, både i de tropiske og de tempererede egne«, siger John R. Porter.

Nordafrika og Sydeuropa vil blive ramt

Verden har for øjeblikket kurs mod en opvarmning på 4-4,5 grader i løbet af dette århundrede. Rapporten understreger, at de negative virkninger af klimaændringerne vil blive værre og værre, jo mere temperaturen stiger.

Klimaændringerne vil i første omgang især ramme udbyttet af afgrøderne i de tropiske egne, Nordafrika og Sydeuropa. Dog er virkningen på ris og soja mindre end på majs og hvede. Nye, mere modstandsdygtige varianter af afgrøderne og mere effektive dyrkningssystemer kan hjælpe, siger jordbrugsprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ

»Monsanto og nogle af de andre firmaer er begyndt at introducere varianter, der bedre kan tolerere tørke og komme igen, hvis der kommer lidt vand. Men hvis tørken fortsætter, har de det lige så skidt som andre sorter. Meget af temperatureffekten er i virkeligheden en tørkeeffekt. Varme er en større trussel end mangel på nedbør, fordi det får vandet til at fordampe langt hurtigere«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dele af verden overudnyttes vandressourcerne allerede i dag. På den nordkinesiske slette falder grundvandet for eksempel med en meter om året.

Jørgen E. Olesen venter derfor, at man vil blive nødt til at afsalte havvand i langt større stil end i dag for at kunne øge fødevareproduktionen. Han mener også, at det er nødvendigt at få formindsket det store spild af fødevarer, der er i dag, for eksempel af korn, som af den ene eller anden grund går til efter høst.


Rapporten fremhæver, hvordan vi allerede i dag kan se konsekvenser af klimaændringerne både til lands og i havet, og handler både om den tilpasning, som lande verden over allerede er i gang med, og mulighederne for at tilpasse sig endnu større ændringer.

Når det gælder tilpasning, er der stor forskel på mulighederne. For eksempel kan diger afbøde konsekvenserne af et højere havniveau og flere oversvømmelser langs floderne, mens der ikke er meget at stille op over for de ændringer, der sker i havet, hvor koraller vil dø og fiskearterne flytte sig. Og på langt de fleste områder kan tilpasning kun afbøde eller forhindre en del af de negative konsekvenser af den globale opvarmning. Det gælder for eksempel fødevareproduktionen i Afrika og Latinamerika.

Men tilpasning er afgørende, understreger arbejdsgruppens anden formand, professor Vicente Barros fra University of Buenos Aires, Argentina.



»Tilpasning er blandt andet så vigtig, fordi verden står over for en sværm af risici fra klimaændringer, som allerede ligger i systemet på grund af de hidtidige udledninger (af klimagasser, red.) og den eksisterende infrastruktur«, siger han.

John R. Porter peger på, at tilpasning kun er en af tre vigtige faktorer i forhold til klimaændringerne.

Foto: PER FOLKVER (arkiv)



»Vi kan ikke satse på, at vi kan tilpasse os ud af de globale forandringer. Der ligger en kritisk balance mellem at forudsige effekterne, tilpasse sig regionalt, men i høj grad også at sænke vores udledning af drivhusgasser for at minimere den globale opvarmning«, siger John R. Porter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dele af verden kan klimaændringerne have positive konsekvenser. Færre mennesker vil for eksempel dø af kulde. Men det samlede billede er negativt.

»Hele vejen igennem det 21. århundrede må virkningen af klimaændringer forventes at sænke den økonomiske vækst«, hedder det i rapporten.

Knap 2.500 mennesker har været involveret i udarbejdelsen af rapporten, de fleste videnskabsfolk, men også repræsentanter for regeringer, som har været medvirket til udarbejdelsen af den 48 sider lange sammenfatning. Selve rapporten er på over 1.500 sider.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden