Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EU har allieret sig med forskellige diktatorer for at begrænse indvandringen.

EU har allieret sig med forskellige diktatorer for at begrænse indvandringen.

Migranterne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU's alliancer med militser og diktatorer stopper migranter

EU har indgået aftaler med regimer og militser, der mod forskellige former for betaling stopper flygtninge og migranter, inden de når ud på Middelhavet. Eksperter advarer om alvorlige, utilsigtede konsekvenser.

Migranterne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter en årrække med kriser og dyb splittelse i EU, jordskredsvalg i medlemslandene og tusindvis af tragedier på havet har EU tilsyneladende fundet løsning på et centralt problem: Strømmen af migranter, der krydser Middelhavet fra Nordafrika, faldt drastisk i august.

De seneste tre måneder har det samlede antal, der kommer til Italien, Grækenland og Spanien, ligget under 15.000 per måned – det laveste niveau i flere år. Antallet af dødsfald har ligget mellem 100 og 160.

»Det ser ud til, at EU og medlemslandenes initiativer begynder at virke«, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

»Men vi ved ikke konkret, hvad årsagen er til det bratte fald, og vi ved ikke, om det er permanent«.

EU har indgået aftaler med regimer og militser, der mod forskellige former for betaling stopper flygtninge og migranter, inden de når ud på Middelhavet.

I Sudan giver EU støtte til bevogtning af landets ydre grænser. Arbejdet udføres af Rapid Support Forces, der ledes af en tidligere kommandant for den berygtede milits Janjaweed, og består hovedsagelig af tidligere krigere fra militsen, der fra 2003 og adskillige år frem stod bag en grusom etnisk udrensning i Darfur. Omkring 2,7 millioner mennesker blev drevet på flugt. Op mod 300.000 blev dræbt.

I juli indgik EU et nyt partnerskab med den egyptiske præsident al-Sisi, der kom til magten ved et militærkup. EU yder milliarder i støtte til al-Sisis regering, der har lovet at bekæmpe illegal migration og menneskesmugling.

Til gengæld undlader EU at kritisere de alvorlige krænkelser af ytringsfriheden og angreb på al-Sisis politiske modstandere, der finder sted i Egypten, lyder kritikken fra menneskeretsgrupper.

Og i Libyen stopper landets kystvagt efter aftale og med støtte fra EU smuglerbåde og internerer flygtninge og migranter i lejre, der af menneskeretsgrupper beskrives som umenneskelige.

På land har en milits i havnebyen Sabratha, der tidligere ernærede sig ved menneskesmugling, siden august holdt migranter tilbage.

Ifølge presserapporter baseret på lokale militskilder har den italienske regering betalt 5 millioner euro, cirka 37 millioner kroner, til militsen. Det afviser den italienske regering dog.

Det sindrige net af aftaler og alliancer med militser og tvivlsomme regimer virker formentlig kun på kort sigt, advarer Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

»Politikerne higer efter en hurtig løsning, de kan vise frem for vælgerne. Men samarbejdet med militser og tvivlsomme regimer er ikke nogen holdbar løsning. Der er alt for mange alvorlige og utilsigtede konsekvenser«, siger hun.

En konsekvens er, at de kræfter, EU støtter og samarbejder med, ikke fremmer stabile samfund med demokrati og menneskerettigheder, som kunne få folk til at blive i regionen. En anden er, at migranter hober sig op i sprængfarlige områder, og deres tilstedeværelse har skabt grobund for en lukrativ menneskehandel.

Migranterne bliver taget til fange og solgt til tvangsarbejde og/eller afpresset, ofte under tortur, for at få familien til at betale løsepenge, viser rapporter fra FN, Human Rights Watch og Amnesty International.

En tredje konsekvens er, at regimerne og militserne har fået mulighed for at skrue op eller ned for strømmen mod Europa efter behag. De råder dermed – ganske som den tyrkiske præsident Erdogan – over en effektiv klemme på de europæiske politikere, siger Ninna Nyberg Sørensen.

»Samarbejdet er ikke blot et moralsk problem. Det kan gøre Europas problem endnu større, end det allerede er«, siger hun.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs erkender, at »det er en utrolig kompleks og meget vanskelig situation, vi står overfor«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men hvad er alternativet? Skal vi lade folk drukne i Middelhavet? Eller skal vi åbne Europas grænser? Ingen af de alternativer er brugbare. Det er i det lys, de forskellige initiativer skal ses«, siger hun.

Historiker Uffe Østergaard har, siden flygtningekrisen toppede i fjor, argumenteret for, at EU er nødt til at lukke sine grænser forsvarligt af. Men nu, hvor han kan se, hvad det indebærer, erkender han, at prisen er høj – og muligvis for høj.

»Det er nogle særdeles slibrige typer, også deciderede banditter, vi går ind og støtter. Det går selvfølgelig ud over de lande, de er i, men det har også en høj pris for vores selvforståelse som mennesker og europæiske samfund. Om det er prisen værd, ved jeg ikke«, siger Uffe Østergaard.

»Omvendt har jo vi set, at nationalistiske populister vinder valg efter valg og ødelægger alting, fordi vi har gjort for lidt. Og udfordringen fra Afrika er enorm. Der er potentielt 1 milliard mennesker, der er parat til at rejse«, siger han.

Sammen med fem af Europas vigtigste medier er Politiken taget til Afrika for at finde ud af, hvad der sker med alle de migranter, som EU lukker ude. Følg med fra i morgen.

Læs mere:

  • Klik på kortet og læs de andre artikler i serien:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden