Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Robotterne kommer!

Lyt til artiklen

Stadig flere ældre danskere henvises til at bruge robotter i husholdningen. Her hilser Hendes Kongelige Røghed D. Margrethe på en ny lakaj, som hun har fået anvist af kommunen. LYNINTERVIEWIndenrigs- og økonomaminister Margrethe Vestager, kan du forstå de ældres modvilje mod at anskaffe sig robotstøvsugere? »Nej, jeg synes, det er en automatreaktion!«. DANSK LITTERATUR GENNEMSYRET AF SPONSORPENGE Det viser sig, at danske forfattere i årtier har skrevet bøger, der har været sponsoreret af virksomheder eller interesseorganisationer: •Jens Blendstrup skrev i sin tid ’2- værelses med lykkelig udgang’ for ejendomsmæglerkæden Home. •Scandlines overtalte Helle Helle til at skrive ’Rødby-Puttgarden’. •Suzanne Brøgger skrev ’Creme Fraiche’ på opfordring af Arla. •Jakob Ejersbo skrev ’Nordkraft’ med støtte fra Danske Elværkers Forening. •Dansk Kennelklub stod bag udgivelsen af Morten Ramslands ’Hundehoved’. •Derimod ledte Lotte Garbers forgæves efter en sponsor, da hun skrev ’For egen vinding’. NEJ TIL MENINGSMÅLINGER En ny meningsmåling viser, at danskerne er dødtrætte af meningsmålinger om betalingsringen. Undersøgelsen er gennemført af Telefon, som ringede til 1.138 personer, og 50 procent af dem tilsluttede sig udsagnet: ’Jeg er principielt imod at blive ringet op og spurgt om min holdning til, at bilister skal betale en takst for at køre ind og ud af København’. Ifølge Telefon er modstanden imod betalingsringsmeningsmålinger størst i Nord- og Vestjylland. I ØVRIGT MENER JEG at det er for dårligt, når EU nu dikterer, at man kun må have et underskud på 3 procent af sit BMI. Det er jo ikke ligefrem noget, der opmuntrer én til at tabe sig. O. Fedberg, KalundborgFACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her