0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ATS: Er Grækerne klar til at sælge Akropolis?

Det kan Grækenland gøre for at komme økonomisk på fode igen: - Sælge resten af Akropolis til British Museum. - Genopføre kolossen på Rhodos i fetaost for at tiltrække turister. - Begynde at inddrive royalties af Sokrates’ værker. - Opkræve en afgift, hver gang Pythagoras’ læresætning benyttes til undervisningsformål. - Søge verdenspatent på natskjorter og gakkede gangarter (se billedet). - Svare positivt på mail fra brigadegeneral Joseph Owembo, som gerne vil have hjælp til at bringe 250 millioner dollar ud af Nigeria, og som er villig til at betale en betragtelig provision til enhver, der hjælper ham (og oplyser deres kontonummer). CYKELRYTTER AFSLØRER: JEG TOG IKKE DOPING Den danske sportsverden er rystet i sin grundvold, efter at en kendt cykelrytter i går stod frem og afslørede, at han ikke har taget forbudte stoffer: »Jeg har aldrig taget doping! Jeg har aldrig taget epo!«, sagde den tidligere toprytter Carsten Godtfredsen på et velbesøgt pressemøde, imens pressefotografernes kameraer klikkede mere og mere hektisk for hver ny afsløring, der kom ud af sportsstjernens mund. Som aktiv vandt Godtfredsen adskillige etaper i cykelløb som Læsø Rundt og Giro d’Ikast, hvilket i dag virker endnu mere imponerende, fordi han tilsyneladende var den eneste rytter af sin generation, der aldrig benyttede doping. »Jeg har altid været bange for kanyler«, forklarede den tydeligt bevægede eksrytter, da han blev spurgt om sine motiver til ikke a