Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det er ikke unormalt, at robotter bygges, så formen minder om et menneske. På billedet er det en kinesisk robot. (Arkivfoto).
Foto: Andy Wong/AP

Det er ikke unormalt, at robotter bygges, så formen minder om et menneske. På billedet er det en kinesisk robot. (Arkivfoto).

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Russisk hi-tech robot var i virkeligheden mand i kostume

Robotten Boris, der både kunne danse og lave matematiske udregninger, viste sig i virkeligheden at være en skuespiller i kostume.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen havde hørt om den intelligente og menneskelignende robot Boris, men pludselig stod han der, på et russisk ungdomsseminar omkring robotteknologi og dansede på en scene. Arrangementet fandt sted tirsdag og blev dækket af tv-stationen Russia-24.

»Jeg er god til matematik, men jeg vil også lære at tegne og komponere musik!« siger den høje, hvide, cyborglignende robot med en mekanisk stemme.

En journalist fra Russia-24 siger, at »Robot Boris allerede har lært at danse, og han er ikke så ringe endda«, og Boris viser nogle af de dansetrin, han har lært.

Men hvor kom denne avancerede robot fra? Ingen havde før hørt om Boris, og ingen kendte til nogen russisk udvikling af en ny, menneskelignende robot. En søgning på nettet gav heller ingen resultater. Det lød næsten for godt til at være sandt.

Og det var det også.

’Boris’ viste sig i virkeligheden at være en granvoksen mand iført et robotkostume. Det skriver The New York Times.

Blogger opdagede skuespillet

Observante bloggere fra hjemmesiden Tjournal stillede en række spørgsmål vedrørende robotten. Hvorfor har den ingen sensorer? Hvorfor laver den så mange unødvendige bevægelser, når den danser?

Senere florerede billeder rundt på sociale medier, hvor man tydeligt kunne se, at der mellem hovedet og kroppen var en synlig menneskehals.

Den intelligente robot, der både kan regne og danse, viste sig i virkeligheden at være et kostume fra firmaet Show Robots. Kostumet koster lige omkring 25.000 kroner.

Billeder fra andre russiske tv-stationer viste efterfølgende et foto af manden i kostumet, hvor robothovedet endnu ikke er påsat.

Ifølge the Guardian udtalte arrangørerne af Proyoktorio teknologiforum, hvor ’Boris’ viste sig offentligt første gang, efterfølgende, til hjemmesiden MBKH Media, at de ikke forsøgte at narre nogen til at tro, at det rent faktisk var en ægte robot, der stod og dansede på scenen.

De ville derimod bare få robotteknologi til at fremstå som et sjovt og spændende felt for de omtrent 500 fremmødte børn.

Men på trods af den efterfølgende udtalelse, er sat spørgsmålstegn ved både Russia-24 og Proyoktorios troværdighed.

Umiddelbart efter Boris havde vist, hvad han kunne, sagde værten, at »det bestemt er muligt, at en af disse unge mennesker vælger at dedikere deres liv til robotteknologi. Især fordi de til dette seminar får muligheden for at se de mest moderne robotter«.

Efterfølgende er Russia-24 blevet til grin i russiske og internationale medier. Anklagen lyder på, at enten er de faldet for et billigt trick, eller også har de hældt vand på fake news-møllen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden