0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stribevis af skandaler gør 2018 til det værste år i Facebooks historie

Facebook har i år måttet stå til ansvar for stribevis af dårlige sager om alt fra datalæk til opfordring til folkemord. Folkets tillid til det sociale medie er i bund.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Facebook har stadig over 2,2 milliarder brugere, men diverse møgsager betyder, at det på ingen måde har været et godt år for Zuckerberg og co.

»2018 har været det værste år i Facebooks historie«.

Så klar er meldingen fra digital rådgiver og ekspert i sociale medier Astrid Haug.

»Det har været et skrækkeligt år på flere punkter, blandt andet er deres aktieværdi faldet, og folks tillid til Facebook og Mark Zuckerberg er helt i bund«, siger hun.

De negative resultater skyldes i høj grad de stribevis af skandaler, der er rullet ind over Facebook i løbet af året. Alt fra en uheldig indblanding i folkemordet på rohingyaerne i Myanmar, gigantiske datalæk og en aktiekurs, der dykker, har betydet, at tilliden til Facebook i dag »ligger på et meget lille sted«, som Astrid Haug siger.

Kæmpe datalæk

Årets værste møgsag, der vakte opsigt over hele verden, var Cambridge Analytica-afsløringerne. Astrid Haug kalder det »den største skandale i Facebooks historie«.

17. marts afslørede New York Times og The Guardian med hjælp fra whistlebloweren Christopher Wylie, at Facebook har videregivet data fra i alt 87 millioner brugere til firmaet Cambridge Analytica.

Analysefirmaet har efterfølgende brugt de data til at udsende målrettet politisk reklame i forbindelse med blandt andet den amerikanske valgkamp.

»Det var det helt store wakeupcall for omverdenen. Det var første gang, at offentligheden fik et håndgribeligt bevis på, at millioner af brugeres data var blevet udleveret og brugt«, siger Astrid Haug.

Afsløringerne kom efter et år, hvor spekulation om fake news og russisk indblanding i den amerikanske valgkamp havde fyldt meget i overskrifterne. Nu kom der dokumentation på Facebooks lemfældige håndtering af brugernes data.

Få uger efter indvilligede Mark Zuckerberg i en høring i den amerikanske Kongres og Senatet.

Gennem næsten ni timer blev han udfrittet af diverse toppolitikere, der alle ville have skovlen under ham.

»Der kom ikke så meget ud af det. Han sagde undskyld, men det er tydeligt, at han ikke har tænkt sig at samarbejde med politikerne. Facebook er ikke interesseret i regulering. Hans primære formål er at lægge et røgslør ud, så ingen fatter, hvad der egentlig foregår på Facebook. Flere politikere stillede gode spørgsmål, men han svarede ikke ordentligt og misforstod bevidst spørgsmål. Han er godt medietrænet, men han kom ikke ud derfra som en sejrherre«, siger Astrid Haug.

Aktiekurs i frit fald

Cambridge Analytica-afsløringerne kom nogenlunde samtidig med, at militante grupper fra Myanmar opfordrede til vold og mord mod rohingyafolket. Facebook havde ingen moderatorer, der kunne forstå sproget, det blev skrevet på, og opfordringerne lå længe online, før de blev taget ned. FN-eksperter konkluderede ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Facebook-opslagene spillede en aktiv rolle i folkemordet.

De efterfølgende mediestorme fik naturligt nok Facebooks aktiekurs til at falde. Helt præcist faldt den 7 procent på to dage i marts, hvilket ifølge det amerikanske medie CNBC svarer til 36 milliarder dollars.

De følgende måneder steg aktien igen til et normalt niveau. Lige indtil 26. juli, hvor Facebook offentliggjorde deres rapport fra andet kvartal, der viste en markant lavere omsætning end hidtil set.

Annonce

Det fik aktien til at styrtdykke, helt præcist 19 procent, fra 217,50 dollar per aktie til 171,06, svarende til et værditab på svimlende 120 milliarder dollars. Aktien falder fortsat, og her sidst i december ligger aktieværdien og svinger mellem 125 og 135 dollars. Det er første gang, siden Facebook kom på aktiemarkedet i 2012, at værdien er faldet så støt.

Værdifaldet skyldes i høj grad de mange skandaler, den lave tillid fra folkets side og den faldende omsætning, fortæller Astrid Haug.

»De har i år haft over 20 skandaler, som ikke er små eller ubetydelige, men som hver især ville være kæmpe store for en hvilken som helst anden virksomhed. Hvis man sammenligner dem med andre virksomheder, går det mildt sagt rigtig rigtig dårligt med deres offentlige renommé«, siger Astrid Haug.

Hun mener, det bliver svært at genvinde brugernes tillid, hvis Zuckerberg fortsætter som både bestyrelsesformand og administrerende direktør, men hun understreger, at Facebooks fortsat er den klart største spiller på markedet.

»Facebook er stadig det største sociale medie, og WhatsApp og Instagram, som Facebook ejer, vokser stadig markant«, siger hun, men spår, at 2019 også vil byde på skandaler og afsløringer. Samtidig beder hun medierne om at kigge de andre techgiganter efter i sømmene:

»Jeg tror, vi ser flere sager i 2019. I Europa har vi brugt 2018 til at vågne op i forhold Facebook og de andre techgiganter. Man kunne forestille sig, at Google og Amazon kommer under samme bevågenhed som Facebook. For det er på høje tid, at vi kigger kritisk på dem«, siger hun.

Læs mere:

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…