Amazons lagermedarbejdere klager over et brutalt arbejdsmiljø. Nogle britiske og franske ansatte beretter om, at de er nødt til at tisse i flasker, hvis de skal nå at pakke de påkrævede 300 pakker i timen.
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Amazons lagermedarbejdere klager over et brutalt arbejdsmiljø. Nogle britiske og franske ansatte beretter om, at de er nødt til at tisse i flasker, hvis de skal nå at pakke de påkrævede 300 pakker i timen.

Tech

Fagforeninger klar til kamp mod Amazons barske forhold

Fagforeninger forbereder sig på Amazons indtog i Danmark, men det bliver en udfordring at forene 80 timers arbejdsuger og lav løn med overenskomster og velfærdssamfund.

Tech

Amazon-stifteren, Jeff Bezos, tjente i 2018 mere på et enkelt minut, end en af hans lagermedarbejdere tjener på to år og 11 måneder.

Internethandelsgiganten er med en markedsværdi på 796 milliarder dollars (5,1 billioner kroner) verdens rigeste selskab, og Jeff Bezos er med længder verdens rigeste mand. Det laver hans forestående skilsmisse måske om på, men i skrivende stund er hans formue på omkring 137 milliarder dollars (887 milliarder kroner).

Men løn- og arbejdsvilkårene for hans lagermedarbejdere i USA og flere europæiske lande, herunder Tyskland, er længe blevet kritiseret. Der er tale om 80 timers arbejdsuger, trusler fra ledelsen og en så presset arbejdsdag, at medarbejderne må tisse i flasker for at nå målet om at pakke 300 pakker i timen.

Amazon har endnu ikke gjort sin entré i Danmark, men ifølge rygtebørsen tager de tilløb til at indtage Norden.

Men kan Amazons arbejdsvilkår forenes med et land som Danmark, der vægter fagforeninger og overenskomster højt?

Fagforeningen HK er begyndt at forberede sig på techgigantens indtræden i Danmark, og det er med en klar forventning om, at firmaet indretter sig efter danske vilkår.

»Hvis Amazon kommer til Danmark, bliver de mødt med et overenskomstkrav, ligesom vi gør med alle andre virksomheder, og så forventer vi også, at man opfører sig på en dansk måde i Danmark«, siger Kim Jensen, der er faglig chef i HK, og fortsætter:

»Jeg ved ikke noget om, hvordan de vil gebærde sig, men vi går ud fra, at de opfører sig dansk, når de er i Danmark. Vi har nogle spilleregler i Danmark. Hvis de ikke vil tegne en overenskomst, har vi konfliktmuligheder. Og er der en overenskomst, har vi de fagretslige systemer til at komme efter dem, hvis ikke de opfører sig ordentligt«, siger han.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har de endnu ingen konkret strategi til at tackle Amazon. Men organisationen oplyser, at de som altid vil kræve, at der skal være en overenskomst, ligesom de gjorde, da f.eks. Uber og Ryanair rykkede til Danmark.

Strafpoint og tis på flaske

Amazon-medarbejdere verden over har længe været utilfredse med deres løn- og arbejdsvilkår. I 2015 skrev The New York Times en artikel, der belyste den hårde og kontante kultur, der er på Amazons lagre i USA.

»Hvis ikke du er i stand til at give alt, hvad du har, og arbejde 80 timer om ugen, bliver det set som en stor svaghed« og »næsten alle de mennesker, jeg arbejdede med, så jeg græde ved deres skriveborde«, udtalte to af de i alt over 100 Amazon-medarbejdere, som avisen interviewede.

Artiklen fra The New York Times vakte stor opmærksomhed verden over, og europæiske medarbejdere har siden fulgt trop med lignende historier.

Britiske og franske Amazon-ansatte har siden klaget over, at de er nødt til at tisse i flasker, fordi de ikke har tid til at gå på toilettet, hvis de skal nå målet om at pakke 300 pakker i timen. Derudover får medarbejderne strafpoint fra ledelsen, hvis de taler sammen. Tre strafpoint, og det er ud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Niels Ralund, der er direktør i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIF), har med egne øjne set de tyske medarbejderes arbejdsforhold.

»Vi havde en medlemstur til Tyskland til en af deres store lagerbygninger i oktober, hvor vi var nede og kigge på forholdene, og det var lidt som at besøge Nordkorea. Lad os sige det på den måde, at de var holdt i et meget fast greb«, siger Niels Ralund og fortsætter:

»Medarbejderne i både Europa og USA er blevet budt nogle ikke alt for attraktive arbejdsvilkår« siger Niels Ralund og henviser til Brad Stones bog ’Historien om Jeff Bezos’. Bogen beskriver arbejdsforholdene i Amazons lagerbygninger i USA, hvor der f.eks. i flere år ikke var aircondition, og der blev målt op til 42 grader.

Talrige strejker i Europa

Medarbejdere har længe været utilfredse med arbejdsforholdene. I juli 2018 strejkede Amazon-medarbejdere fra Spanien, England, Tyskland, Frankrig, Italien og Polen. De nægtede at gå på arbejde og strejkede i flere dage op til den årlige prime day, der traditionelt er Amazons største salgsdag.

I oktober annoncerede Jeff Bezos, at han ville hæve alle fuldtidsansatte medarbejderes løn til minimum 15 dollars i timen (97 kroner). Det har imidlertid ikke fået europæerne til at drosle ned på strejkerne.

Op til black friday i november 2018 var de igen på gaden med et krav om bedre løn- og arbejdsforhold. Og i forrige uge strejkede de spanske medarbejdere i to dage op til helligtrekonger, der er en vigtig helligdag i Spanien og ofte forbindes med udveksling af gaver.

»Vi har protesteret i et år. Dette er den rigeste virksomhed i verden, og den vil fortsætte med at profitere ved at tage arbejdernes rettigheder«, siger Amazon-medarbejderen David Matarraz til Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det høje arbejdstempo, den lave løn og det barske miljø gør det svært for Niels Ralund at forestille sig, hvordan Amazon vil bære sig ad med at etablere et lager i Danmark med danske medarbejdere og på danske vilkår.

På trods af at Amazon endnu ikke officielt er rykket til Danmark, stod firmaet sidste år for 2 procent af den danske internethandel, og europæiske logistikcentre i f.eks. Tyskland eller Polen leverer til Danmark inden for 24 timer. Derfor er de i HK forberedt på, at Amazon opretter en dansk hjemmeside uden at placere et lager i Danmark.

»Det ville ikke komme bag på os, hvis Amazon lægger deres lager i udlandet, for flere andre internethandelsvirksomheder i Danmark har gjort det samme. Men hvis der er medarbejdere i Danmark, vil vi kræve dem overenskomstdækket og samtidig opfordre vores kollegaer i udlandet til at gøre det samme«, siger faglig chef i HK Kim Jensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce