Apple er blevet slået af tronen som verdens mest værdifulde virksomhed. Tronen er overtaget af Amazon, der er klinisk renset for idealistiske værdier.
Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix

Apple er blevet slået af tronen som verdens mest værdifulde virksomhed. Tronen er overtaget af Amazon, der er klinisk renset for idealistiske værdier.

Tech

Taberne: Værdier kan blive dyre

Apple, Google og Facebook har slået sig op på at gøre verden til et bedre sted.

Tech

Apple, der i årevis har ligget solidt i toppen af listen over verdens mest værdifulde virksomheder, er drattet ned på en fjerdeplads efter Amazon, Microsoft og Alphabet (bedre kendt som Google). Facebook er nummer fem.

Tidligere tiders sværvægtere – energiselskaber, industrier og banker – er helt ude af top ti, der nu udelukkende består af techfirmaer.

Tronskiftet mellem de forskellige techselskaber i erhvervslivets top kan være udtryk for en tendens, vurderer professor Mikkel Flyverbom, CBS.

»De har skabt et image af, at de har en mission, der rækker videre end til bare at tjene penge. Men nu viser det sig, at det koster rigtig mange penge, hvis techfirmaerne i praksis skal til at tage samfundsansvar og etik alvorligt«, siger han.

Apple, Facebook og Google har slået sig op på at gøre verden til et bedre sted. Facebook sælger en drøm om at samle verden i et globalt fællesskab i konstant dialog. Google vil gøre verden mere oplyst, mens Apple lover at beskytte brugernes data og privatliv.

Facebook har indtil for nylig klaret sig med nogle få tusinde medarbejdere, der til gengæld har været højt betalt. Men en række skandaler har tvunget firmaet til at hyre over 20.000 til at rydde op på deres platform. Google har tilsvarende problemer med at holde sin YouTube-kanal fri for svindelnumre, porno, nøgenhed, terrorisme og racisme.

»Det kræver enorme investeringer i både teknik og personale. De mange ansatte er ikke bare dyre, de er også besværlige at håndtere. Så snart de begynder at bruge ressourcer på at ansætte folk, udvikler de sig til en anden type virksomheder, der simpelthen er mindre værdifulde«, siger Mikkel Flyverbom.

Apple pudser værdierne af

Apple er en anden historie. De har længe haft førertrøjen, når det gælder lækre og innovative fysiske produkter. Men anmelderne har de seneste år været skuffede, når Apple har lanceret nyt. Det har jævnt hen været dyrere og dårligere end de kinesiske og koreanske konkurrenters. Og for første gang i 15 år måtte Apple i sidste uge nedjustere forventningerne til salget og indkasserede derved en gevaldig øretæve på børsen.

Som svar på krisen pudsede Apple så værdierne af. Det skete i denne uge under Computer Electronics Show i Las Vegas, hvor topchefen Jim Cook gik til angreb på konkurrenternes manglende respekt for datasikkerhed og privatliv. Han markedsførte sig som det sikre valg. »Hvad der sker på din iPhone, bliver på din iPhone«, lød det.

Giganternes idealistiske værdier er meget forskellige. De er dog fælles om at fremstille deres virksomheder som en fremragende arbejdsplads. De lækre omgivelser og de gode vilkår skal understøtte fortællingen om, at de gør verden til et bedre sted.

»I praksis er det en kæmpe forskel på det billede, de viser omverdenen, og de faktiske forhold«, siger Mikkel Flyverbom. Han har besøgt Googles hovedkvarter i Silicon Valley med store smukke parker, svømmebassiner og smoothie-cafeer. Men inden for sidder de ansatte i hver sin lille boks med hver sin computer, fuldstændig som på enhver anden amerikansk kontorarbejdsplads. Googles ’åbenhed’ og ’gennemsigtighed’ er andre ord for overvågning af medarbejderne, fortæller han.

Amazon, den foreløbige vinder, skiller sig ud fra de andre. »Amazon forsøger end ikke at foregive, at de har en idealistisk mission, eller at det er et fantastisk sted at arbejde«, siger Mikkel Flyverbom.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce