0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mikkel Flyverbom: Skal samfundets digitale rygrad være 'Made in China'?

Hvis du skulle have udskiftet en vigtig del af din krop, ville du nok gerne vide, hvad du fik installeret. Men så snart vi bevæger os til vitale dele af vores samfund, forsvinder den kritiske sans.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

The TMall Genie personal assistant speaker for children is displayed at the Alibaba booth at CES 2019 consumer electronics show, January 10, 2019 at the Las Vegas Convention Center in Las Vegas, Nevada. - The Tmall Genie is a smart speaker by Chinese e-commerce company Alibaba which is based on the intelligent personal assistant service AliGenie. (Photo by Robyn Beck / AFP)

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ligesom strøm- og vandforsyning er internet- og mobiltjenester blevet en del af rygraden i vores samfund. Vi forventer, at den type infrastruktur bare fungerer, når vi trykker på stikkontakten, drejer vandhanen eller tænder for skærmen.

Ikke desto mindre overlader mange politikere og ledere, der træffer beslutninger om investeringer i digital infrastruktur, beslutningerne om teknologi til tech-evangelister, it-afdelinger, konsulenter eller kommercielle kræfter, der ikke interesserer sig synderligt for de samfundsmæssige konsekvenser. Og derefter sænker mørket sig.

Når infrastrukturen først er installeret, bliver det nemlig hurtigt usynligt, hvad der sker. Også selv om det teknologiske fundament, der understøtter vores kommunikation, organisationer og erhvervsliv, jo fortsat vil have samfundsmæssige konsekvenser, ligesom f.eks. vores strømforsyning fortsat har miljømæssige konsekvenser, selv om vi ikke kan se, om den kommer fra vindmøller eller atomkraft.

Danmark fremstår som en af verdens stærkeste it-nationer med velfungerende infrastruktur og udbredt brug af computere, sociale medier og digitale løsninger i kontakten mellem borgere og det offentlige. Men som samfund investerer vi mest i den basale infrastruktur og lader kommercielle kræfter stå for meget af udviklingen. Mange virksomheder og offentlige instanser er derfor afhængige af udenlandske og kommercielt drevne techgiganter. Hvis du vil gøre et produkt synligt, kan du betale Google, og skal du nå din målgruppe, er Facebook ofte nøglen.

Til gengæld tager techgiganterne sig godt betalt i form af data, indsigter og kontakten til kunderne. Og det har konsekvenser, f.eks. for aviser, der er afhængige af direkte bånd til deres læsere. Samtidig dominerer techgiganterne udviklingen af nye digitale løsninger og fokuserer på tjenester, de kan tjene penge på eller bruge til at fastholde brugere med. Spørgsmålet er derfor, om digitale tjenester i bred forstand bør være noget, vi som samfund selv tager hånd om?

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter