Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Originalfoto: Magnus Holm Fotomontage: Søren Arke
Foto: Originalfoto: Magnus Holm Fotomontage: Søren Arke
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kirkens Korshær om misbrug af NemID: Når man lever et kaotisk liv, er det umuligt at holde styr på nøglekort og koder

Ordførere vil have stoppet misbrug af NemID mod socialt udsatte. DF vil give socialrådgivere ansvar for at melde sager til politiet.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens budskab om, at de socialt udsatte må lære at passe bedre på deres koder for at undgå misbrug af deres NemID, giver ikke meget mening i den virkelige verden, mener Helle Christiansen, leder af Kirkens Korshær, der blandt andet driver varmestuer for hjemløse rundtom i Danmark.

»Det siger næsten sig selv, at det kan være svært eller helt umuligt at holde styr på nøglekort og koder, når man lever et kaotisk liv med psykiske problemer, stofmisbrug og måske ligefrem på gaden«, siger hun.

Politiken beskrev søndag, hvordan NemID har givet helt nye muligheder for svindlere, pushere og voldelige partnere, når de tvinger deres ofre – voldsramte kvinder, psykisk syge og narkomaner – til at udlevere kode og nøglekort.

Krisecentre fortæller om kvinder, hvis partner låner penge, godkender skilsmisse, frasiger sig forældremyndighed og driver svindelforretninger i kvindernes navn. Andre hjælpeorganisationer fortæller om pushere, der overtager narkomaners konti og sågar deres bolig, der bliver brugt som salgscentral for stoffer.

I princippet hæfter man ikke for underskrifter, der er sat af en anden, men Højesteret har netop fastslået, at to socialt udsatte mænd med psykiske problemer hæfter for en gæld, der blev optaget i deres navn af henholdsvis en narkopusher og en svindler.

Innovationsminister Sofie Løhde (V), der har det politiske ansvar for NemID, finder det »dybt umoralsk og forkasteligt at udnytte og stjæle fra dem, der har det allersværest«. Men det er op til de udsatte selv at beskytte sig, tilføjer hun.

»Sagerne her viser, hvor vigtigt det er, at man passer godt på sine koder«, siger hun.

Vi er ikke lige rationelle

Men det er ikke nogen løsning, mener chefen for Kirkens Korshær.

»Det afspejler en forventning om, at vi alle sammen kan agere rationelt og har styr på det digitale liv. Men det støder sammen med den kaotiske virkelighed, nogle af os lever i. Allerede da de her ting tog fart for år tilbage, tog vi kontakt til myndighederne, men der er stadig ikke fundet nogen løsning«, siger Helle Christiansen.

Problemet begrænser sig ikke til misbrug af NemID. Hele digitaliseringen gør tilværelsen vanskeligere for socialt udsatte.

»Vi har oplevet, at vores brugere har fået frataget deres sociale ydelser, fordi de ikke er mødt op til en aftale, de er blevet indkaldt til gennem e-boks. Vi er nødt til at finde nogle enklere løsninger«, siger Helle Christiansen.

I Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, forslår formand Knud Kristensen, at man i højere grad fratager psykisk og socialt sårbare råderetten over NemID.

»Mit bud på det vil være, at man overvejer at beskytte de her mennesker ved at underlægge dem et økonomisk værgemål med delvis fratagelse af råderetten«, siger Knud Kristensen.

Det er en ny ordning, som er lettere at komme ind under, og som er mindre indgribende end umyndiggørelse. Blandt andet bevarer man sin stemmeret, forklarer Knud Kristensen.

Men det er ikke en løsning, Helle Christiansen umiddelbart vil anbefale for sine brugere på varmestuerne. »Vores målgrupper er jo forskellige«, siger hun.

Ingen tekniske løsninger

På Christiansborg anerkender flere ordfører, at der er tale om et alvorligt problem, der skal gøres noget ved.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ganske enkelt utilgiveligt, at sådan noget kan ske. Det skal stoppes«, siger DF’s it-ordfører Jan Rytkjær Callesen om de eksempler, der blev beskrevet i Politiken søndag.

Han foreslår, at de udsattes socialrådgivere skal stille nærgående spørgsmål til klienterne og anmelde forholdet til politiet, når de får mistanke om, at der er noget galt. Hårdere straffe for bedrageri er en anden mulighed. En tredje er at vejlede de udsatte i at kun at bruge NemID på telefonen, så godkendelse kræver fingeraftryk.

Men at udelukke de udsatte fra NemID gennem et økonomisk værgemål, som Sind-formanden foreslår, lyder for ham alt for dramatisk. »Det må være sidste udvej«, siger han.

Indien har allerede indført en løsning, der netop kræver fingeraftryk. Men det løser ikke problemet, siger Ida Auken, it-ordfører for Radikale Venstre.

»Man kan fysisk tvinge folk til at sætte deres fingeraftryk, og man kan sågar stjæle deres tommelfinger«, siger hun.

»Al erfaring tilsiger, at hvis brugerne ikke opfører sig ansvarligt, så er det helt umuligt at lave et sikkert it-system. Problemet er alvorligt, og det skal løses, men det skal ske i retspolitikken eller socialpolitikken«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden