0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overvågning: Lad os holde øje med samfundets top

Vi skal huske, at maskiner ikke er så meget bedre end de menneskelige instrukser, de har fået.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Måske kunne algoritmerne bruges til at kortlægge, hvilke banker der har størst sandsynlighed for at ende som hvidvaskere for russiske kriminelle?

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forargelsen breder sig som en steppebrand i disse måneder, for vores kommuner synes at være inspireret af kinesiske tilgange til masseovervågning og såkaldt profilering – kategorisering via store mængder data – af borgere. Først kom den såkaldte Gladsaxe-model, hvor kommunen ville samkøre data om borgernes sundhed, misbrug, bopæl og etniske herkomst for at opspore udsatte børn. Og sidenhen planerne om at bruge data om borgernes alder, helbred, frafaldshistorik på uddannelser og etnicitet til at forudsige om de ender som langtidsledige.

Den slags tiltag skaber utryghed, fordi de ligner skrækscenarier fra litteraturens og filmens verden, hvor staten søger at overvåge sine borgere gennem avancerede maskiner, der kan se lige igennem folk og ind i fremtiden, opsnappe forbrydelser, før de begås, og skabe fuldstændig kontrol. Og derfor fylder spørgsmål om dataetik, overvågning, uretfærdighed og undermineringen af demokrati og rettigheder så meget for tiden.

Men hvad nu, hvis de maskiner – algoritmerne, data-analysesystemerne og den kunstige intelligens – slet ikke er så avancerede og frygtindgydende? Og hvordan får vi en bedre forståelse for, hvordan de virker, hvad de kan og ikke kan, og hvordan de hænger sammen med de måder, staten allerede arbejder på? De samtaler får vi først plads til, hvis den offentlige sektor tør vise sine eksperimenter med data og algoritmer frem i stedet for at snige dem ind på side 212 i et lovforslag eller vente på overskrifter, som at ’Danmark er ved at blive Europas Kina, når det gælder overvågning’, som DJØF-bladet skrev for nylig.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce