0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manden, der gjorde nettet brugbart, vil redde det fra fake news

Zebra er det nye kælenavn for bæredygtige og transparente techvirksomheder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Techindustrien er i høj grad international. Hos det danske it-firma Pleo kommer hver tredje medarbejder fra et andet land end Danmark

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Manden bag world wide web fyrede i denne uge et opråb af. Www skal reddes, før det ender i en dystopi af fake news, datamisbrug og overvågning. Han har lavet et manifest for nettets frelse og fået både Facebook, Google og Twitter med på ideen.

Sir Tim Berners-Lee opfandt i 1989 den internetprotokol, som gør det muligt at lægge fotos, lyd, video og flot layoutede aviser på nettet. Han gjorde nettet visuelt og nemt at bruge for et massepublikum. Men ironisk nok banede han dermed også vejen for at kommercialisere nettet med butikker og bannerannoncer og platforme som Facebook, Google og Amazon.

Han har derfor i de senere år optrådt som nettets vrisne onkel, der gør opmærksom på, at nettet oprindelig var frit og åbent for alle, som ville lave en hjemmeside eller et andet forum for kommunikation. Facebook og Google satte det i system, så nettet blev nemmere at bruge, men det skete på bekostning af frihed og privatliv. Og nu er techbranchen sur.

Tænketank med techfolk

Hvis man går til den årlige techfestival i København, så har man opdaget trenden. Tre år i træk har arrangørerne sat en tænketank på 150 techfolk fra hele kloden stævne netop for at frelse nettet fra Silicon Valleys dominans. Det første år skrev de opråbet The Copenhagen Letter. Andet år lavede de en plakatsamling og en bog under titlen The Copenhagen Catalogue. I år kulminerede diskussionen i ’The Tech Pledge’, et løfte om at arbejde for det gode i techbranchen, som alle kan skrive under på fra bund til top i techvirksomhederne.

En af deltagerne i de tre døgnlange workshops var Jean-François Groff, som var med på Berners-Lees hold, da de opfandt www på forskningsinstitutionen Cerm i Schweiz. Og på 30 års-dagen for www i marts fik Berners-Lee både københavnerkatalog og brev personligt overrakt af den danske initiativtager Thomas Madsen-Mygdal, så måske er det ikke så sært, at der er lighedspunkter mellem de to techmanifester.

Retten til data


Berners-Lee har nemlig opfanget signalet fra techarbejderne. For et års tid siden talte han to dage i træk for it-professionelle på konferencen GoTo i Bella Center i København til stor begejstring for mange – men dog ikke alle. Ikke alene nægtede han at tale med pressen, han forbød også journalister at referere fra hans tale, mens alle andre tilhørere tweetede og instagrammede lystigt. Det virkede arrogant i øjeblikket, men set i bakspejlet var det måske hans måde at skabe samhørighed med ligesindede på om et fælles fodslag for at redde nettet. I Bella Center præsenterede han sin ide om et decentraliseret net, hvor brugerne og ikke de kommercielle platforme har retten til data.

Og der er klangbund i branchen. Ikke langt fra Cern ligger Googles europæiske udviklingshovedkvarter i Zürich. Her udvikles kunstig intelligens, og i sidste uge var journalister fra hele verden inviteret på besøg hos zooglerne, der fremviste Googles nye syvpunktsmanifest for ansvarlig AI samt en række AI-teknologier, som hjælper handikappede og menneskerettighedsorganisationer. Vi var fjernt fra Silicon Valley, og hver gang de fremmødte journalister stillede kritiske spørgsmål til Googles praksis, kunne man se, hvordan det føltes som piskesmæld på zooglerne, der helt klart var i sync med både Berners-Lee og den danske techfestivals tanker.

Samtidig var 25.000 techfolk samlet til festivalen Slush i Helsinki, hvor den årlige rapport ’The State of European Tech’ blev offentliggjort – i år med et kapitel om ’Purpose’ – meningen med det hele. Det handler om investorer, som sætter deres penge i iværksættere og tech-startups, som lever op til ideer om transparens, bæredygtighed og etisk brug af data og teknologi. Eller har til formål at løse et af FN’s bæredygtighedmål. Den britiske investeringsfond Atomico, som udarbejder rapporten, har fundet ud af, at kun 14 procent af techvirksomhedernes ledere ser stort på firmaers samfundsansvar. Og at kvindelige startup-stiftere føler det største samfundsansvar.

Rapporten hylder dog også det voksende antal af såkaldte enhjørningevirksomheder – unicorns – i Europa. Startups, som er vokset til en værdi på over 1 milliard dollars. Der er nu 147 i Europa fordelt på 20 lande, men de fleste findes i England, Tyskland og Frankrig. De er også i fokus hos Digital Hub under det danske Erhvervsministerium, som har skabelsen af flere danske unicorns som mission, men på gulvet i branchen og på årets techfestival taler man ikke om enhjørninge. Her taler man om zebraer. Et nyt øgenavn for bæredygtige, transparente og formålsdrevne techvirksomheder, der tager hensyn til borgerrettigheder og udvikler ansvarlig teknologi. Det er dem Berners-Lee taler til. Og de lytter og handler.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce