Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Taxaselskabet 4x35 er en af to selskaber i Danmark, som er indstillet til en bøde af Datatilsynet for overtrædelse af EU's regler om databeskyttelse.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Taxa-selskab gemte kunders telefonnumre og ture - nu er bødesagen strandet hos politiet

Både røde og blå ordførere er frustrerede over, at databeskyttelsen er gået i stå hos politiet. Politiet vil ikke oplyse, hvornår sagerne kommer videre.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Taxaselskabet Taxa 4x35 har som fast praksis opbevaret kundernes telefonnumre med data om de ture, de har kørt, selv om det ifølge Datatilsynet er en meget alvorlig overtrædelse af EU’s regler om databeskyttelse. Da tilsynet kom på varslet besøg i 2018, opdagede man, at Taxa gemte på knap 9 millioner taxature med kundernes telefonnumre. ​​​

Telefonnumre og adresser gør det muligt at henføre taxaturene til fysiske personer og kortlægge deres mødeaktiviteter eller færd gennem nattelivet. Loven siger, at sådanne oplysninger skal slettes, så snart der ikke længere er nogen gyldig grund til at beholde dem. Men Taxa beholdt dem i op til 5 år og brugte dem som datagrundlag for forretningsudvikling.

Taxadirektør Gert Frost afviser at udtale sig om sagen.

Datatilsynet mener, at overtrædelsen er så alvorlig, at det i marts sidste år indstillede taxaselskabet til en bøde på 1,2 millioner kroner – den første, efter at de nyere og strammere EU-regler trådte i kraft. Bøden svarer til 3,15 procent af taxaselskabets omsætning, tæt på de maksimale 4 procent af omsætningen.

Datatilsynet kan ikke selv pålægge bøder og anmeldte derfor sagen til politiet.

Og der ligger den endnu, her 10 måneder senere. Den eneste anden bødesag (mod IDdesign, et datterselskab af Jysk) har ligget hos politiet i 8 måneder.

Københavns Politi vil ikke give interview om, hvordan det går med at behandle anmeldelserne og kan heller ikke svare på, hvornår de kan ventes færdigbehandlet. I en mail skriver Københavns Politi, at »Taxa 4x35 er sigtet«, og at »det er en sag, vi erkender vigtigheden af og derfor sikrer, at den bliver afgjort så hurtigt, det er muligt«.

Andre lande mere effektive

I næsten alle andre EU-lande kan datatilsynene selv udstede bøder, dog med mulighed for at klage til domstolene. Alene i Frankrig er der udstedt bøder for 380 millioner kroner med Google som den hidtil største synder. Tyske datatilsyn har udstedt bøder for næsten 200 millioner kroner. Rekorden har Storbritannien, der har givet flyselskabet Britisk Airways en bøde på 1,5 milliarder kroner.

Juridiske eksperter har, lige siden reglerne trådte i kraft, advaret om, at den særlige danske omvej omkring politiet ville gøre databeskyttelsen væsentlig mindre effektiv her i landet. Blandt andet fordi politiet har meget lidt erfaring med databeskyttelse og ikke har fået ekstra ressourcer til at løfte opgaven.

Catrine Søndergaard Byrne, advokat og partner hos Labora Legal og medstifter af tænketanken DataEthics.eu, frygter, at den langsommelige sagsbehandling mindsker respekten for borgernes krav på databeskyttelse.

»I tiden op til 25. maj 2018 (hvor reglerne trådte i kraft, red.), var der virkelig meget fokus på det. Nu er der snart gået 2 år, og folk er begyndt at sige: Ah, der skete ikke så meget«, siger hun.

For at holde momentum og sørge for, at databeskyttelsen fortsat bliver bragt op på direktionsgangene, skal der desværre være en bevidsthed om, at det kan koste dyrt at bryde reglerne, siger hun.

Epokegørende bøder

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser at kommentere sagen over for Politiken, men flere partier bebuder, at de vil rejse sagen i Folketinget. Her vil justitsministeren være nødt til at svare.

En af dem er Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre.

»Vi vidste allerede inden implementeringen af databeskyttelsesforordningen, at vi ville stå med disse udfordringer. Frygten er blevet til virkelighed«, siger han.

»Det mest epokegørende med databeskyttelsesforordningen var netop at indføre store bøder, så det ikke længere kan betale sig at overtræde lovgivningen. Men eksemplerne viser med al tydelighed, at vi har en lovgivning, som man ikke kan bruge til at sanktionere, som man gerne vil. Det giver ikke mening«.

SF’s ordfører, Karina Lorentzen, finder det skidt for alle parter, når sagerne trækker ud. »Og hvis sagen trækker meget i langdrag, kan det ende med en strafnedsættelse. Så kan Datatilsynet måske også miste lidt af gnisten i arbejdet«, siger hun.

Hun påpeger, at politiet har fået direkte besked på at koncentrere sig om ’vvv-sagerne’ – vold, voldtægt og våben.

»Jeg kunne godt forestille mig, at denne type sager, som måske også er lidt komplekse, bliver nedprioriteret«, siger hun.

Annonce

Socialdemokratiets it-ordfører, Kasper Roug, er indstillet på at se på, om andre EU-lande gør det bedre end Danmark.

»Hvis systemet hænger i bremsen et sted, kommer det til at ramme alle involverede. Det kan vi ikke have«, siger han.

Databeskyttelsesloven blev vedtaget under den tidligere regering under Venstres ledelse, og partiet »ser ingen grund til at lave det hele om nu«, siger ordfører, Christoffer Melson. Han vil afvente en samlet evaluering, der kommer i løbet af i år.

»Ingen tvivl om, at det er en udfordring. Og det skaber rigtig meget usikkerhed blandt virksomhederne, at der endnu ikke er nogen præcedens. Datatilsynets indstilling er et vink med en vognstang, men det er ikke godt, at det tager så lang tid i politiet«, siger Christoffer Melson.

»Vi håber, at det er startvanskeligheder, der kan løses ved at få opnormeret i politiet. Det er et eksempel på, at vi generelt har et problem med sagsbehandlingstiderne i politiet, og det tager vi op i forbindelse med politireformen«, siger han.

Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano, »har ingen kommentarer til politiets arbejde«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden