0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cyberangreb på drikkevand udløste gengæld, kaos og kilometerlange skibskøer

Uden blodsudgydelser, men lige så farligt: Iran har angrebet et israelsk vandværk, og Israel har kortvarigt lukket en stor iransk havn. En optrapning er i gang. Begge demonstrerer, at de kan angribe strategisk følsom infrastruktur uden at løsne et eneste skud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ronen Zvulun (arkiv)/Ritzau Scanpix
Foto: Ronen Zvulun (arkiv)/Ritzau Scanpix

En israeler øver sig på et cyberkrigscenter i Hadera i Israel.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bomber og granater er de vant til. Terror og målrettede drab har de forsøgt. Også politisk hacking. Nu har de taget et mere raffineret våben i brug: cyberkrig.

Hvem: Iran og Israel. Et særegent fjendepar. Adskilt af to middelsvære lande, Irak og Jordan, eller 1.558 kilometer i luftlinje mellem den iranske hovedstad, Teheran, og den israelske i Vestjerusalem. Og dog hidsige over for hinanden. Præstestyret i Teheran lover gerne Israels endeligt. Og Israel truer præstestyret med destruktion, hvis det udvikler sit atomprogram til at skaffe sig et atomvåben – ligesom Israel selv har gjort.

Nu er det afsløret, at Iran 23. og 25. april var et mulehår fra at spolere Israels ferskvands- og spildevandssystem. Og at Israel to uger senere, 9. maj, skabte ravage i en af Irans største havne, Shahid Rajaee tæt på Hormuzstrædet.

Ingen af angrebene kostede blod. Ingen liv. Og ingen af angrebene krævede udsendte agenter og hverken skæg eller blå briller – ’kun’ en flok fingernemme computeroperatører.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Stringer/Ritzau Scanpix