For to årtier siden åbnede den amerikanske regering demokratiets hoveddør for Californiens dengang nye internetvirksomheder og tændte op i pejsen for at gøre det ekstra hyggeligt. I de efterfølgende år opstod et overvågningssamfund i stuerne, en social vision, der voksede frem af de forskellige, men gensidige behov hos statens efterretningstjenester og private internetvirksomheder, der alle drømte om total informationsbevidsthed. I dag, 20 år senere, har ilden bredt sig fra pejsen, og 6. januar var den ved at brænde demokratiets hus ned til grunden.
Jeg har brugt nøjagtig 42 år på at studere den digitale udvikling som en økonomisk drivkraft for vores forvandling til en informationscivilisation. Gennem de seneste to årtier har jeg observeret konsekvenserne af dette overraskende politiske og økonomiske broderskab, mens disse unge virksomheder gradvist forvandlede sig til overvågningsimperier, der drives af de globale strukturer for adfærdsovervågning, analyse, målretning og forudsigelse, som jeg med en samlet betegnelse har kaldt overvågningskapitalisme.
Ved hjælp af deres overvågningskompetencer og af hensyn til deres overvågningsprofit har de nye imperier gennemført et decideret antidemokratisk vidensmæssigt kup, der er kendetegnet ved hidtil usete koncentrationer af viden om os og den ansvarsfrie magt, der akkumuleres med den form for viden. (I den engelske originaltekst bruger Shoshana Zuboff begrebet epistemisk kup, som her altså er oversat til ’vidensmæssigt kup’. I resten af teksten er epistemisk oversat som vidensmæssig, se også faktaboksen, red.).
I en informationscivilisation defineres et samfund af spørgsmål, der angår viden – hvordan denne viden distribueres, hvilken myndighed der distribuerer den, og hvilken magt der beskytter denne myndighed. Hvem ved hvad? Hvem beslutter, hvem der ved hvad? Det er essensen i et vidensmæssigt kup: Overvågningskapitalister sidder nu på svaret på hvert spørgsmål, selv om vi aldrig har valgt dem til at regere. De gør krav på myndigheden til at beslutte, hvem der får hvad at vide ved at påberåbe sig ejerskab over vores personlige oplysninger, og de forsvarer denne myndighed med magten til at kontrollere vitale informationssystemer og infrastrukturer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
