0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Over 600.000 danskeres oplysninger er blevet delt i Facebook-læk: Her kan du tjekke, om du er en af dem

Borgere skal være opmærksomme på svindelforsøg over sms, efter at hundredtusindvis af brugeres data er lækket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Foto: Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Personlige data og telefonnumre tilhørende 533 millioner Facebook-brugere blev lørdag lækket på et onlineforum, og i blandt er over 600.000 brugere fra Danmark, fortæller it-sikkerhedsekspert og medstifter af it-sikkerhedsselskabet CSIS Peter Kruse.

Ifølge Peter Kruse er det ikke i sig selv alvorligt for brugerne, at eksempelvis telefonnumre og adresser er blevet lækket. Man skal dog være opmærksom på, at man i den kommende tid kan blive udsat for svindelnumre eksempelvis over sms.

»Det er selvfølgelig ikke oplysninger, man skulle have adgang til. Derfor er min anbefaling, at man er særligt påpasselig i de kommende måneder med ting, der kommer via sms eksempelvis. Der vil helt klart være nogle derude, som tænker, at det her er opportunt for forskellige måder af svindel. Man skal være påpasselig, men ellers er der ikke så meget, man kan gøre«, siger Peter Kruse.

På siden haveibeenpwned.com kan man ifølge mediet The Verge allerede tjekke, om ens e-mailadresse er blevet lækket.

Lækket er oprindeligt fra 2019, hvor hackeren fik fat i oplysningerne som en del af en større lækage. Og nu er oplysningerne så delt online og dermed frit tilgængelige.

Facebook har egentlig gjort, det de skulle

Ifølge Peter Kruse drejer det sig om oplysninger fra en tredjepartsleverandør. Det kan eksempelvis være en populær app på Facebook. Her skal man typisk svare ja til, at appen må bruge en række oplysninger fra ens Facebook-profil, og det er tilsyneladende de oplysninger, hackeren har fået fat i.

Frikender Facebook

Peter Kruse vurderer, at mulige svindlere kan koble den delte data sammen med Facebook-profiler og dermed få adgang til mere information om brugerne.

»Adresser og numre er som sådan ikke superkritisk, men i den større sammenhæng kan folk sidde derude og overveje at lave målrettet svindel. Man kan ud over numre og adresser finde hele Facebook-profilen og koble det sammen og målrette svindlen«, siger han.

Lørdagens Facebook-læk er langt fra det første. Men ifølge Peter Kruse er det denne gang langt mere omfattende. Han mener dog, at Facebook kan frikendes i sagen.

»Så længe data ligger hos en anden leverandør, kan de ikke gøre så meget. De har været ude at sige, at de har underrettet alle, der har noget at gøre med det, i 2019. Men det er ikke så nemt for folk at ændre nummer og adresse, så det kan stadig misbruges. Men Facebook har egentlig gjort, det de skulle«, siger Peter Kruse.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere