0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bitcoinpris falder efter Tesla-stifters Twitter-svar på ét ord

Med en tvetydig udtalelse om Teslas bitcoin-beholdning bidrager Elon Musk til usikkerhed om kryptovalutaen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

Tesla-stifter Elon Musks milliardformue gør ham til verdens tredjerigeste mand ifølge Forbes.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når elbilselskabet Teslas topchef, Elon Musk, udtaler sig, følger markedet tæt med. Og søndag udspillede sig et godt eksempel på, hvor stor en indflydelse den karismatiske og utraditionelle topchef har.

Efter et tvetydigt opslag på blot et enkelt ord på Twitter fra Musk dalede bitcoin-værdien nemlig ganske betydeligt.

Ifølge amerikanske NBC News faldt kryptovalutaens værdi med omkring otte procent til under 45.000 dollar efter topchefens opslag, som muligvis indikerer, at Tesla har solgt eller vil sælge sin beholdning af bitcoin. Musks udtalelse på blot et enkelt ord kom i en debat med den anonyme Twitter-bruger CryptoWhale.

»Bitcoin-ejere kommer til at ærgre sig voldsomt næste kvartal, når de finder ud af, at Tesla har solgt resten af deres bitcoin-beholdning«, skrev CryptoWhale på det sociale medie og fortsatte:

»Med alt det had, som Elon Musk bliver mødt med, så kommer jeg ikke til at bebrejde ham det«.

Til det svarede Tesla-topchefen blot:

»Indeed (Helt bestemt, red.)«.

Købte bitcoin for 1,5 mia. dollar

Musk har dog ikke umiddelbart uddybet, om han blot er enig i, at han ofte får kritik, eller om tweetet rent faktisk er en bekræftelse af, at Tesla har solgt sin beholdning af bitcoin.

Sidste uge oplyste Musk, at Tesla ikke længere vil godtage bitcoin som betaling for selskabets elektriske biler. Det skyldes hensyn til miljøet, forklarede Tesla-topchefen. Det bidrog ifølge nyhedsbureauet til et fald på 17 procent i bitcoins værdi sidste uge.

Det var i februar, at Tesla kunne meddele, at selskabet havde købt bitcoin til en værdi af 1,5 milliarder dollar. I forbindelse med det seneste kvartalsregnskab stod det dog også klart, at selskabet allerede havde solgt ud af beholdningen. Salg af bitcoin bidrog ifølge CNBC med 101 millioner dollar på bundlinjen i et regnskab, hvor Musk i øvrigt kunne fremvise rekordoverskud.

Det er en kendt sag, at udvinding af bitcoin er baseret på komplicerede og tidskrævende dataprocesser, som kræver særligt udviklede dataanlæg i store centre. Det sker blandt andet i lande, hvor elektriciteten kommer fra kulkraftværker.

ritzau

Annonce

Læs mere