0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu forsvarer Zuckerberg sig mod anklager fra whistleblower

Facebook bekymrer sig dybt om sikkerhed og mental sundhed, siger direktør efter beskyldninger om det modsatte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I et blogindlæg reagerer Facebooks administrerende direktør og grundlægger, Mark Zuckerberg, på en whistleblowers vidnesbyrd i Senatet i USA tirsdag. Zuckerberg mener ikke, at de fleste påstande giver mening, skriver han i indlægget ifølge det amerikanske nyhedsmedie The Wrap.

»På et helt grundlæggende niveau tror jeg, at de fleste af os bare ikke genkender det falske billede af virksomheden, der er blevet malet«, skriver han.

Det sker, få timer efter at Facebooks tidligere produktchef Frances Haugen under en høring i Kongressen gav de amerikanske politikere et nyt indblik i Facebooks forretning. Her sagde hun blandt andet ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hun mener, at Facebooks produkter skader børn og skaber splid og svækker demokratiet.

Men ifølge Mark Zuckerberg afspejler Haugens beskrivelse af Facebook ikke det firma, han kender.

»Vi bekymrer os dybt om spørgsmål som sikkerhed, velvære og mental sundhed. Det er hårdt at skulle følge med i en dækning, der giver et misvisende billede af vores arbejde og motiver«, skriver Zuckerberg i blogindlægget:

»Mange af påstandene giver ingen mening«.

Senatorer kræver forandringer fra Facebook

Frances Haugen var inviteret til at tale ved tirsdagens høring, efter at hun i september gik til The Wall Street Journal med en intern rapport, som hun tog med sig, inden hun stoppede hos Facebook i maj. Avisen skrev flere kritiske artikler på den baggrund. Blandt andet om den stærkt negative effekt, brugen af Facebook og Instagram kan have på unge piger og deres selvopfattelse.

Facebook har ifølge Haugen forsøgt at holde den interne undersøgelse hemmelig for at undgå at blive ramt af nye regler og love fra politisk side.

Mark Zuckerberg adresserer i blogindlægget også den lækkede rapport. Han kalder den måde, rapporten er blevet beskrevet på, for en »fejlkarakterisering«.

»Mange teenagere, vi hører fra, føler, at Instagram hjælper dem, når de slås med de problemer, som teenagere altid har stået over for«, skriver han.

Efter tirsdagens høring har både demokratiske og republikanske senatorer været ude at sige, at de kræver forandringer for Facebook i kølvandet på whistleblowerens afsløringer.

ritzau

Læs mere: