Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grafik: Sådan virker en hjernepacemaker mod Parkinsons

Et hold af hjerneforskere er blevet klogere på, hvorfor de voldsomme rystelser hos Parkinson patienter forsvinder, når de tænder for deres hjernepacemaker.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme. Cirka 7.300 danskere har Parkinsons sygdom, hvor symptomerne er rysten, muskelstivhed og langsomme træge bevægelser.

Hvis den medicinske behandling begynder at svigte, kan man tilbyde patienterne behandling med dyb hjernestimulation, hvor der opereres en tynd elektrode dybt ind i hjernen. Helt præcist i den subthalamiske kerne i basalganglierne, der er på størrelse med en ært.

Elektroderne er forbundet til et batteri, der er opereret ind under huden på brystkassen. Når batteriet tændes med en fjernbetjening bliver der via elektroderne sendt en strøm dybt ned i hjernen, som blandt andet får patientens rystelser til at ophøre øjeblikkeligt.

I Danmark har knap 500 danskere fået foretaget indgrebet. På verdensplan har mere end 150.000 parkinson patienter fået behandling med dyb hjernestimulation, siden det blev tilbudt for første gang i 1994 af et fransk hold af neurokirurger ledet af Alim-Louis Benabid.

Parkinsons sygdom opstår, fordi nerveceller i den sorte kerne, substantia nigra, dybt nede i hjernen dør af uforklarlige årsager. Nervecellerne producerer neurotransmitteren dopamin, som er vigtig for bevægeapparatet. Når nervecellerne forsvinder i takt med sygdommens udvikling falder niveauet af dopamin også, og det er manglen på denne budbringer i hjernen, der fremkalder rystelser og muskelstivhed – foruden depression og tab af lugtesans.

Det har været uvist, hvad det er der sker i hjernen, når der bliver tændt for strømmen, men det har et forskerhold nu lavet om på. Strømmen påvirker ikke kun hjernen lokalt men øger aktiviteten i forskellige netværk over hele hjernen.

For eksempel bliver aktiviteten øget i den del af hjernen, der sidder lige over øjenhulerne, som hedder den ’orbitofrontale cortex’, som er den del af hjernen, som har med følelser at gøre. Det vækker håb om, at man i fremtiden også kan forebygge patienternes depressioner med strøm.

Behandlingen med dyb hjernestimulation tog for alvor fart, da det tilbage i 1983 lykkedes at etablere en model for sygdommen i forsøgsaber takket være et uheld med seks californiske stofmisbrugere, som forsøgte at lave syntetisk opium (MPPP), men i stedet lavede MPTP, som selektivt fjerner dopamin og giver Parkinsons symptomer. Forskerne gav MPTP til forsøgsaberne og forsøgte at kurere deres Parkinsons.

I 1989 opdagede Tipu Z. Aziz og Alan Crossman fra Manchester University som de første, at den subthalamiske kerne dybt nede i hjernen er central for at afhjælpe symptomerne, hvilket i 1994 førte til, at neurokirurger indopererede strømførende elektroder hos patienter med Parkinsons sygdom.

KILDER: Parkinsonforeningen, Scientific Reports, Morten Kringelbach, Oxford University, Aarhus Universitet.

DOKUMENTATION: Uncovering the underlying mechanisms and whole-brain dynamics of deep brain stimulation for Parkinson’s disease

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden