Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En dans mellem to gigantiske sorte huller som endte med en sammensmeltning satte spor i form af tyngdebølger på Jorden 1.3 milliarder år senere. Opdagelsen har i dag udløst en Nobelpris i Fysik. Illustration: Advanced Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory (Ligo)

En dans mellem to gigantiske sorte huller som endte med en sammensmeltning satte spor i form af tyngdebølger på Jorden 1.3 milliarder år senere. Opdagelsen har i dag udløst en Nobelpris i Fysik. Illustration: Advanced Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory (Ligo)

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gigantisk sammenstød mellem to sorte huller udløser Nobelprisen i Fysik

Kip S. Thorne, Barry C. Barish og Rainer Weiss var favoritter til årets Nobelpris i Fysik 2017 og i dag fik de den for som de første i verden at kunne registrere tyngdebølger, som Einstein forudsagde eksistensen af i sin generelle relativitetsteori for 100 år siden.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For cirka 1.3 milliarder år siden stødte to gigantiske sorte huller sammen. Sammenstødet gik ikke stille for sig, og der blev sendt tyngdebølger ud i alle retninger med lysets hastighed. 1.3 milliarder år senere ramte de svage tyngdebølger vores blå planet.

Det blev registreret den 14. september 2015 ni minutter før middag dansk tid på måleudstyr to steder i USA, som fik 40 kilo tunge spejle til at rykke på sig en lillebitte smule, som en laser kunne registrere.

Det var en stor dag for den videnskabelige verden. For det var første gang nogensinde, at det var lykkedes at opdage tyngdebølger, som Einstein med sin generelle relativitetsteori havde forudsagt eksistensen af. Geniet mente dog, at tyngdebølgerne måtte være så svage, at de næppe nogensinde ville kunne registreres med et jordisk måleapparat.

Stor opdagelse på en septemberdag

Den forudsigelse blev gjort til skamme den septemberdag i 2015, hvor de små spejle bevægede sig og registrerede den voldsomme hændelse, som fandt sted i en fjern kosmisk fortid.

Den bedrift blev i dag hædret med den ypperste pris i videnskaben, hvor de tre amerikanere Kip S. Thorne, Barry C. Barish og tyskfødte Rainer Weiss fik tildelt Nobelprisen i Fysik for at have opdaget tyngdebølger som de første i verdenshistorien.

De tre nyslåede Nobelpris-modtagere har stået i spidsen for eksperimentet Advanced Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory (Ligo), som er et stort samarbejdsprojekt med over tusind forskere fra mere end 20 forskellige lande, der i fællesskab har jagtet tyngdebølger og som bar frugt i 2015 præcis 100 år efter, at Einstein havde formuleret sin generelle relativitetsteori.

»Opdagelsen af tyngdebølger er efter min mening en af de største opdagelser i nyere tid og den største fysik-opdagelse i det seneste årti. Så det er fuldt fortjent, at de tre pionerer får Nobelprisen, og jeg gik sådan set bare og ventede på, at de skulle få den. For de har skabt et instrument, der nok er det mest følsomme instrument, som menneskeheden nogensinde har skabt og har ad den åbnet et helt nyt vindue til universet«, siger professor Ulrik Uggerhøj fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, som underviser i relativitetsteori og som fulgte med live på sin computer, da Nobelprisen i Fysik blev tildelt i dag tirsdag.

Jeg er sikker på, at Einstein ville have været rigtig glad og stolt, hvis han havde levet i dag

Einstein fik ret

Selv om Einstein tvivlede på, at man nogensinde ville kunne registrere de svage tyngdebølger, så er den aktuelle Nobelpris i Fysik også en hæder til Einstein. For det direkte videnskabelige bevis for tyngdebølger var den sidste brik, der manglede for at man kunne sætte to streger under den generelle relativitetsteori.

»Jeg er sikker på, at Einstein ville have været rigtig glad og stolt, hvis han havde levet i dag«, siger Ulrik Uggerhøj.

Den nye teknologi, der kan registrere tyngdebølger, har ifølge professoren allerede bragt ny viden med sig.

»For eksempel ved vi nu med observationerne fra Ligo, at der findes sorte huller derude, som spiralerer ind i hinanden, og at de sorte huller vejer cirka 30 gange så meget som Solen. Her skal man huske på, at man blot for 20 år siden var i tvivl, om sorte huller overhovedet eksisterede« siger Ulrik Uggerhøj og fortsætter:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der går også rygter om i fysikverdenen, at forskerne bag Ligo har observeret et sammenstød mellem neutronstjerner, som vil kunne gøre os klogere på neutronstjernernes opbygning og måske være med til at løse endnu et af universets mange mysterier«.

Nye teknologier i kølvandet

Opdagelsen af tyngdebølger vil ikke kunne forbedre vores teknologi direkte, fortæller Ulrik Uggerhøj.

»Man skal ikke forvente, at man nu kan få en mobiltelefon, som virker på tyngdebølger eller noget i den stil. Men vi vil på sigt kunne høste en masse sidegevinster, for det sker ofte, når man presser teknologien til det yderste, som det er sket med Ligo, og som det sker hos Cern. For eksempel blev ’world wide web’ opfundet på Cern, fordi man under det videnskabelige arbejde havde et behov for at dele store mængder af information forskerne imellem«.

Spørgsmålet er så, hvad tyngdebølger egentlig er for en størrelse. Det er nogle bølger, der bliver udsendt, når ting med en masse bevæger sig. Ulrik Uggerhøj nævner vores solsystem som et eksempel.

»En måde at forstå, hvordan Solens tyngdebølger påvirker Jordens bane rundt om Solen er ved at forestille sig, at Solen var en bowlingkugle som lå i midten af en stor trampolin. Det ville få springdugen til at bule ned på midten, og hvis man så satte fart i en glaskugle som kunne symbolisere Jorden, ville den på grund af springdugens krumning løbe i en bane rundt om Solen i form af bowlingkuglen. Bowlingkuglen og glaskuglen ville således udsende små bølger i dugens overflade. Det er det samme der foregår i vores solsystem med den forskel, at tyngdebølgernes påvirkninger foregår i et vakuum, og at der ikke findes nogen springdug«, siger Ulrik Uggerhøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På rejse med en tidsmaskine

Med opdagelsen af tyngdebølgerne vil man som i en tidsmaskine kunne rejse tilbage i tiden og studere, hvad der er sket i vores uendelige univers gennem tiderne. Som det for eksempel lykkedes i studiet af de to sorte huller, som smeltede sammen for 1.3 milliarder år siden og er grunden til, at vi har noget at fejre i dag. Man kan for eksempel forsøge at rejse tilbage til Big Bang og studere, hvad der skete på det tidspunkt, hvor universet for alvor rullede sig ud.

»Jeg er sikker på, at vi med vores evne til nu at kunne registrere tyngdebølger, vil bringe os ny viden om ting, som vi aldrig nogensinde har drømt om«, siger Ulrik Uggerhøj.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden