Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan kan Haumea og dens ring tage sig ud, hvis klippestykket blev set på nært hold.
Foto: IAA-CSIC/UHU

Sådan kan Haumea og dens ring tage sig ud, hvis klippestykket blev set på nært hold.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langt ude: Ny ring opdaget ved fjern dværgplanet i solsystemets udkant

Huamea viser sig at have et ringsystem, sådan som vi kender det fra blandt andre Saturn.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ude forbi Neptun duver dværgplaneten Haumea sagte gennem verdensrummet.

Den er i forvejen lidt af en særling. Den er aflang, mindst 2.300 kilometer  på sit bredeste sted og snurrer ganske hurtigt. Og nu viser det sig, at den også har sit eget ringsystem.

Det er sådan set ikke så overraskende. Der er adskillige ringsystemer i vort nabolag med Saturns ringe som de mest velkendte. Men de er også set hos et par af de såkaldte kentaurer - asteroider, der formodes at have bevæget sig ind mod det indre solsystem til deres nuværende kredsløb - med Chariko som det bedst kendte eksempel.

En aparte dværgplanet

I Haumeas tilfælde menes ringen at svæve omkring 1.000 kilometer fra dværgplanetens overflade. Ringen er cirka 70 kilometer bred og en anelse mindre fortravlet end dværgplaneten. For mens Haumea er fire timer om at rotere om sin egen akse, så er ringen tre gange så længe om at tage turen rundt om dværgplaneten.

Hvad er ringe, hvordan opstår de og hvad er deres levetid? Det her er endnu en brik i at prøve at forstå de dynamikker og processer, der foregår i vort solsystem.

Fundet beskrives i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor forskerne bag studiet af den fjerne dværgplanet giver et bud på, hvor ringen kan stamme fra. Haumea har ligesom dens to måner en overflade af is. Det ses ikke ret ofte i de andre himmellegemer, de såkaldte TNO'er, der er opdaget ude forbi Neptuns bane.

De kan være opstået som følge af et sammenstød i rummet, der har knust et eller andet større objekt, mener de. Kan astronomerne vriste mere viden ud af Haumeas ring kan det bidrage til forståelsen af, hvordan ringe i det hele taget opstår og overlever.

Ringene breder sig

»Det er ret spændende«, siger Tycho Brahe Planetariets astrofysiker Tina Ibsen om opdagelsen.

»Hvad er ringe, hvordan opstår de og hvad er deres levetid? Det her er endnu en brik i at prøve at forstå de dynamikker og processer, der foregår i vort solsystem. Siden Galileo har man kunnet se ringe. Men til at starte med troede man, at det kun var Saturn, der havde dem. Nu ved man, at de yderste fire planeter har ringsystemer. At så små objekter også har det er overraskende«, siger hun.

»Men kan det foregå på de store, så kan det også foregå på de små. Det er sværere at holde sådan en ring stabil, når man ikke har nogen stor tyngdekraft«.

Det er en del af solsystemet, vi ikke ved ret meget om.

Opdagelsen af Huameas ring og kendskabet til kentaurernes ringe giver et fingerpeg om, at de muligvis kan være almindelige langt væk fra Solen.

»Der må være noget ustabilitet derude. Man kan prøve at undersøge, hvor længe de har haft deres ringe. Hvis en stor del af dem har ringe og de er gamle kan det tyde på, at det typisk er noget, man finder ude i udkanten af solsystemet. Det er svært at lave statistik på det, når vi kun har fundet to«, siger Tina Ibsen.

Lyset fra en bagvedliggende stjerne blev dæmpet

Jose Ortiz fra Andalusiens Astrofysiske Institut i Spanien og hans kolleger fra en række lande opdagede ringen ved at studere Haumea, da dværgplaneten gled ind foran en stjerne. De fik 12 teleskoper fra flere lande til at rette linserne mod den og kunne så studere den i modlyset.

Ud over at kunne konstatere, at lysstyrken dykkede og dermed afslørede, at Haumea har en ring, så kunne de også se, at der ikke er nogen atmosfære sådan som blandt andre naboen i solsystemets udkant, planeten Pluto, har det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et stort set ukendt område

I det hele taget er Huameas hjemmebane et gådefuldt sted for forskerne.

»Det er en del af solsystemet, vi ikke ved ret meget om. Der er meget, vi ikke forstår om det. Da man sendte rumsonden New Horizons til Pluto, havde man regnet med at finde ét og så fandt man noget helt andet. Nu skal New Horizons skal besøge et andet transneptunobjekt. Jeg glæder mig til at se, hvad den finder ud af«, siger den danske astrofysiker med henvisning til, at sonden i begyndelsen af 2019 vil passere MU69, en af de store sten- og isklumper, der udgør kuiperbæltet.

Kan være kilden til vort vand

Det ligger ude forbi Neptuns bane og er hjemsted for en masse isobjekter foruden dværgplaneter - også kaldet plutoider - som Pluto, Haumea, Eris og Makemake. Og så bør vi måske nikke venligt ud mod dem: Det menes, at vandet på Jorden i stort omfang stammer fra kometer, der er slynget ind mod det indre solsystem fra netop kuiperbæltet.

De har simpelt hen blevet ramt af et utal af kometer, der langsomt har bragt en masse vand til vores planet.

Bæltet består af tiloversblevne byggesten fra solsystemets fødsel, blandt dem Huamea, som udgør et spædt forsøg på dannelsen af en ’rigtig’ planet og ikke blot et velvoksent is- og klippestykke som så mange andre af objekterne derude. Med sine egne måner og sit helt eget ringsystem i en rummæssigt set miniatureudgave.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden