Henning Rud Andersen husker stadig den dag i 1989, hvor han fik idéen til den kunstige hjerteklap.
Han sad og lyttede til et videnskabeligt foredrag fra en af pionererne inden for ballonudvidelser af forkalkede kranspulsårer ved en international lægekonference i Phoenix, Arizona, USA.
Pioneren fortalte om, hvordan han kunne indsætte et tyndt metalgitter på 3 mm i en sammenfoldet ballon gennem en blodåre til det kritiske sted i hjertet, hvor ballonen blev pustet op, og gitteret udvidede sig, så åren ikke kunne lukke sig igen.
»Mens jeg sad og lyttede slog en tanke pludselig ned i mig. Hvad nu hvis jeg lavede dette metalgitter 10 gange større og satte en griseklap fast inde i metalgitteret, så kunne jeg indsætte en kunstig hjerteklap helt uden at åbne brystkassen på en syg hjertepatient og uden at skulle operere i hjertet. Jeg kan huske, at jeg blev helt høj ved tanken og kunne fra det øjeblik ikke slå den ud af mit hoved«, siger Henning Rud Andersen, som allerede på vej hjem i flyveren fra USA lagde en slagplan for, hvordan han skulle forsøge at gøre sin idé til virkelighed.
Da han var tilbage i Danmark, gik der ikke lang tid, så stod han i det lokale byggemarked og ledte efter ståltråd, som han kunne bruge til at folde det perfekte gitter, som skulle udgøre skelettet i hans kunstige hjerteklap. Ståltråden skulle hverken være for hård eller for blød. Eller for tyk eller tynd.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
