0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Glimmerbøsse, Stenhumle, Snylteflue, Blomsterbuk... Genialt dansk trick afslører blomsternes sexpartnere

En dansk forskerduo har som de første i verden udviklet en dna-metode, der præcist kan afsløre, hvilke insekter, en blomst har fået besøg af, selvom bien, sommerfuglen eller billen for længst er fløjet. Den nye teknik kan blive et elegant redskab til at overvåge mangfoldigheden af verdens insektsamfund, som i øjeblikket oplever en drastisk tilbagegang i store dele af verden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Under et feltarbejde på Vestamager og ved Sorø fandt danske forskere dna-spor fra mange insekter på de vilde blomster. For eksempel kunne et dna-spor afsløre, at Glimmerbøssen (Meligethes aeneus) flyver rundt på Vestamager og besøger de vilde blomster. Det ejendommelige navn kommer af deres lighed med små metalskinnende (glimmer) dåser (bøsser). Foto: Ole Martin

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste ved godt, at dna fra en spytklat eller en dråbe blod, kan fælde en indbrudstyv, en morder eller en voldtægtsforbryder.

Men nu kan teknologien også bruges til at afsløre, hvad det er for nogle insekter, edderkopper eller bænkebidere, der for nylig har besøgt blomster og planter i den vilde natur for at suge nektar, spise pollen, æde blade eller lægge æg i stænglen.

»Når et insekt har besøgt en blomst eller en plante efterlader den bittesmå dna-spor. Vi spekulerede på, om man fra denne lille mængde dna kunne afsløre, hvad det er for nogle insekter, der været i kontakt med blomsten eller planten og på den måde skabe os et overblik over, hvad det er for et samfund af insekter, edderkopper og bænkebidere, som tager kortere eller længere ophold på de enkelte planter«, siger lektor Philip Francis Thomsen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der i samarbejde med postdoc Eva Egelyng Sigsgaard har stået i spidsen for det enestående detektivarbejde, som fra 50 blomster har afsløret hele 135 arter fra 67 forskellige familier.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce