Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Klint
Foto: Peter Klint
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

500 universiteter: Vestager bør pristjekke forskningsartikler

Fem firmaer tjener styrtende på at sælge adgang til forskning, mener universiteter, der frygter monopol.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem private forlag sidder tungt på adgangen til de videnskabelige forskningsartikler i Europa. Faktisk så tungt, at interesseorganisationen Danske Universiteter vurderer, at der kan være tale om monopoltilstande.

Det skriver fagbladet Magisterbladet søndag.

Interesseorganisationen er gået sammen med sine europæiske pendanter, der samlet kalder sig European University Association (EUA), for at bede EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, om at kigge nærmere på sagen.

Samlet tæller de omkring 500 universiteter i Europa, fortæller direktør i Danske Universiteter Jesper Langergaard.

»Vi vil gerne have kommissæren til at undersøge, om der er monopollignende tilstande omkring videnskabelige tidsskrifter. Vi føler, der er problemer. De er meget dyre, og vi kan ikke gennemskue priserne i forhold til andre lande«, siger han.

I 2017 måtte danske universiteter hive 204 millioner kroner op af lommen for at få de fornemme tidsskrifter digitalt. Herefter har de personer, der er tilknyttet universiteterne, mulighed for at læse dem.

Kan I ikke bare lade være med at abonnere på tidsskrifterne?

»Det er meget svært, fordi vi taler om meget anerkendte tidsskrifter. Det er meget eftertragtet og giver stor anerkendelse for forskere at blive publiceret i eksempelvis Science, Nature og The Lancet«.

»Det ville betyde, at vi ville få en mere begrænset adgang til noget af den nyeste forskning, og det er vi ikke interesseret i«, siger Jesper Langergaard.

204 millioner kroner er en dyr pris for adgangen, mener Langergaard.

De fem forlag har et godt tag i Danmark. Det viser en aktindsigt i en aftale mellem Elsevier og DEFF, der forhandler tidsskriftsabonnementer for forskningsbibliotekerne, som Magisterbladet har fået.

Det forlag, der ifølge Magisterbladet står for størstedelen af udgifterne, er hollandske Elsevier, der blandt andet har The Lancet. Et abonnement til Elsevier koster cirka 50 millioner årligt for universitetsbibliotekerne, skriver fagbladet.

Organisationen af universiteter i Europa har anmodet Margrethe Vestager om et møde i februar angående sagen. De har endnu ikke fået svar på, hvorvidt det er muligt.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden