Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Historisk portræt. Dette er det første billede af et sort hul nogensinde. Det blev offentliggjort i dag under stor mediebevågenhed i hele verden. Det er det første direkte bevis på, at de usynlige sorte huller med en umådelig stærk tyngdekraft findes. Det er en opdagelse, som formentlig vil udløse en Nobelpris meget snart.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sensationel opdagelse: Astronomer tager verdenshistoriens første foto af et sort hul i universet

Man ved, de er derude, men man har aldrig haft et direkte bevis på, at universets sorte huller findes i virkeligheden. Det har man nu. Det er lykkedes at tage et billede af det gådefulde fænomen.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se godt på billedet. For det er ganske enkelt en sensation.

Det er for første gang nogensinde lykkedes at tage et billede af et altædende glubsk sort hul, som er et af universets mest mystiske fænomener. Midt under et måltid.

Et internationalt hold af astronomer har i netværket Event Horizon Telescope, som består af otte jordbaserede radioteleskoper placeret på fire forskellige kontinenter, zoomet ind på et supertungt sort hul i centrum af galaksen M87. Den ligger i vores kosmiske nabolag, der befinder sig cirka 55 millioner lysår borte i stjernebilledet Jomfruen.

De otte radioteleskoper har så præcis samtidig – styret af et atomur – trykket på ’udløseren’ og taget det første billede af skyggen af et sort hul, som er omgivet af en skive af lysende gas og plasma. Billedet blev offentliggjort simultant på pressemøder rundt i verden i dag klokken 15.07 dansk tid. I Danmark foregik det på DTU Space i Kongens Lyngby.

»Det er fuldstændig vildt, det her. Jeg fløj op af stolen, da mine internationale kolleger i søndags sendte mig billedet af det sorte hul, som til forveksling ligner en kosmisk donut, hvor hullet i midten er silhuetten af det sorte hul, og selve kagen er den lysende gas og plasma, som det sorte hul er ved at fortære«, siger lektor og seniorforsker Thomas R. Greve.

Han har speciale i galakser og har ikke deltaget i den aktuelle forskning:

»Det er et sort hul taget på fersk gerning under et måltid, og det er det første direkte bevis på, at sorte huller findes. Nu sidder jeg ikke i Nobelkomiteen, men denne opdagelse vil være et godt bud på en nobelpris«, siger Thomas R. Greve.

Det er et sort hul taget på fersk gerning under et måltid, og det er det første direkte bevis på, at sorte huller findes

Den banebrydende opdagelse og billedet af den ’kosmiske donut’ bliver offentliggjort i dag i en særudgave af det anerkendte tidsskrift Astrophysical Journal Letters.

Sorte huller opstår, når store stjerner, der vejer mindst otte gange mere end Solen, ender deres liv i en gigantisk eksplosion – en supernova – og materialet, som stjernen består af, kollapser og bliver presset sammen, så det fylder næsten ingenting. Hvis Jorden var et sort hul, ville den ikke fylde mere end en sukkerknald.

Tæt på et sort hul er tyngdekraften så stærk, at selv lyset med sin hastighed på 300.000 kilometer i sekundet ikke kan slippe væk, og det er også derfor, man ikke kan se dem. Den grænse, hvor lyset ikke længere kan slippe væk, kalder man ’begivenhedshorisonten’. Det er den, som det nu er lykkedes at tage et billede af, og som omgiver det sorte hul.

Hold dig fra et sort hul!

Thomas R. Greve fortæller, at man vil gøre klogt i at holde sig fra et sort hul. For ender man først i jerngrebet i form af tyngdekraften fra et sort hul, er der ingen vej tilbage.

»Hvis du kommer for tæt på et sort hul, så vil du aldrig slippe ud igen, selv om du bevægede dig med lysets hastighed. Hvis du rammer det sorte hul med fødderne først, vil tyngdekraften fra det sorte hul virke stærkere på dine fødder end dit hoved. Så din krop vil trækkes ud til spaghetti og opløses i atomer, som vil ende midt inde i centrum af det sorte hul, som man kalder singulariteten. Det sorte hul vil så have taget lidt på, svarende til din vægt«, siger Thomas R. Greve.

Allerede i slutningen af 1700-tallet opstod tanken om ’mørke stjerner’, altså objekter så tunge, at selv ikke lyset kunne undslippe dem. Det var dog først med udviklingen af Einsteins generelle relativitetsteori, man fik det nødvendige matematiske værktøj til at arbejde seriøst med ideen. Og det var først i 1967, de usynlige objekter blev døbt ’sorte huller’ af den amerikanske astronom John Wheeler.

Lige siden tanken om sorte huller blev undfanget i slutningen af 1700-tallet, har man forgæves forsøgt at få et direkte bevis på, at de virkelig findes. Men indtil i dag har man kun haft indirekte bevis på, at de usynlige monstre findes, via den måde, som de påvirker deres omgivelser på.

Sorte huller er enormt interessante, fordi de grundlæggende set er tyngdekraften i sin mest ekstreme form

For eksempel har man en klar formodning om, at der findes et supertungt sort hul i centrum af alle galakser og også i vores egen galakse, Mælkevejen. Den konklusion er man kommet frem til ved at studere, hvordan stjernerne bevæger sig helt inde i centrum af vores galakse. Man kan udlede ud fra de baner, stjernerne tager, at de må kredse om en enormt stor usynlig masse, i samme stil som når planeterne i vores solsystem kredser om Solen.

»Den enorme usynlige masse i centrum af vores galakse, som man har døbt Sagittarius A*, har man en teori om er et gigantisk sort hul, der med sin enorme tyngdekraft holder stjernerne i et stærkt jerngreb, og kommer stjernerne for tæt på det sorte hul, bliver de slugt i en mundfuld. Men man har ikke haft et direkte bevis på, at de supertunge sorte huller findes i galakserne, men det har vi så fået nu i galaksen M87. Det er ganske enkelt fantastisk«, siger Thomas R. Greve.

Ville kunne se appelsin på Månen

At det er lykkedes nu, skyldes, at man har fået de otte jordiske radioteleskoper til at samarbejde om at studere det samme sorte hul på samme tid. Teleskoperne findes for eksempel i Antarktis, Grønland, Hawaii, Chile og Frankrig.

»Med den afstand mellem teleskoperne svarer det effektivt til at have et teleskop med en diameter, der svarer til Jordens. Det vil sige, at man kan studere objekter, som findes meget langt væk, i en relativt høj opløsning. Netværket af teleskoperne virker så godt, at hvis du sad i København, ville du kunne læse en avis i New York, og man ville kunne finde en appelsin på Månens overflade, hvis astronauterne fra Apollo-missionerne havde glemt en«, siger Thomas R. Greve.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Opdagelsen giver ikke kun enestående dokumentation for, at sorte huller rent faktisk findes, og at de ser ud, som man havde en forventning om. Man kan også se, at det lys, som bliver sendt ud, når gas og stjernestøv falder ind i det sorte hul, bliver bøjet, fordi det sorte hul har et stærkt tyngdefelt, som krummer rumtiden.

»Billedet viser, at lyset bliver bøjet på en meget speciel måde helt i overensstemmelse med Einsteins generelle relativitetsteori. Så det er endnu et vidnesbyrd på, at Einsteins teori holder vand, og at geniet havde ret i sine forudsigelser«, siger Thomas R. Greve.

Astrofysiker og chefkonsulent Michael Linden-Vørnle fra DTU Space er også begejstret over det første direkte portræt af et sort hul. Han håber, at opdagelsen kan gøre os klogere på tyngdekraften, som paradoksalt nok er den naturkraft, vi ved allermindst om.

»Det er den moderne fysiks hellige gral at få en større forståelse af, hvad tyngdekraft egentlig er. For uden den forståelse kan vi ikke rigtig sige, hvad der skete under universets fødsel i form af Big Bang. Derfor er sorte huller enormt interessante, fordi de grundlæggende set er tyngdekraften i sin mest ekstreme form«, siger Michael Linden-Vørnle.

Sorte huller er mærkeligere end noget andet, som science fiction-forfattere nogensinde kunne have drømt om

Hvis stjernefysikeren Stephen Hawking, som døde for lidt over et år siden, havde levet i dag, ville han sikkert også have ladet sig henrykke af verdens første billede af et sort hul. Netop sorte huller var et centralt omdrejningspunkt i hans forskning, og han spekulerede for eksempel på, om sorte huller kunne være en indgang til et andet univers. En sådan indgang kaldes også ’et ormehul’. Engang udtalte Stephen Hawking om sorte huller med sin computerstemme:

»Det er sagt, at virkeligheden somme tider er mærkeligere end fiktionen, og intet sted er det mere sandt, end når det gælder sorte huller. Sorte huller er mærkeligere end noget andet, som science fiction-forfattere nogensinde kunne have drømt om«.

Men sorte huller optræder faktisk i science fiction-film fra tid til anden. For eksempel i den britisk-amerikanske science fiction-film ’Interstellar’ fra 2014, hvor hovedpersonen leder efter nye beboelige verdener, fordi Jorden er ved at gå under. Målet er et planetsystem, som går i bane rundt om et supermassivt sort hul kaldet Gargantua.

»Den film, som var lavet i samarbejde med den verdensberømte teoretiske fysiker Kip Thorne, var meget præcis i sin gengivelse af sorte huller. Da hovedpersonen kommer tæt på et sort hul, begynder tiden at gå langsommere, og derfor ældes han langsommere end dem på Jorden. Det er ganske tro mod, hvad der ville ske i virkeligheden. For tiden går langsommere, når man befinder sig i et meget stærkt tyngdefelt, og hvis man befandt sig på kanten til et sort hul, ville tiden gå helt i stå«, siger Thomas R. Greve.

Ifølge forfatter Tor Nørretranders sætter billedet af det sorte hul livet her på Jorden i perspektiv.

»Verden er bare større end villaveje og flisebelægninger. De sorte huller er nødvendige for at forstå, hvordan galaksernes stjernesystemer fungerer og bærer muligheden for liv. For os. Uden sorte huller var vi her ikke«, siger Tor Nørretranders.

Sorte huller er stadig mystiske

Med det opsigtsvækkende billede af det supertunge hul i centrum af galaksen M87 vil man ifølge Thomas R. Greve nu kunne bestemme det sorte huls masse, formentlig bestemme, om det roterer eller ej, og man vil kunne lære en masse om den gas, som falder ind i det sorte hul.

Men den nye opdagelse betyder ikke, at de sorte huller vil blive mindre mystiske, fortæller Thomas R. Greve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sorte huller er objekter, der har meldt sig ud af universet, fordi der ikke er noget, der kan undslippe dem, ikke engang lys. Så vi vil aldrig finde ud af, hvad der foregår inde i et sort hul, fordi det holder hemmelighederne helt tæt til kroppen. Om Las Vegas siger man: What happens in Vegas, stays in Vegas. Man kan sige det samme om sorte huller: What happens in a black hole, stays in a black hole. For altid«, siger Thomas R. Greve.

I en filosofisk diskussion med Paul Ho, der er direktør for Grønlandsteleskopet, spekulerede Thomas R. Greve på, om hele vores univers i bund og grund befinder sig i et sort hul:

»Der er heller ikke noget information, som kan undslippe vores univers, præcis som det sker i et sort hul. Så det er ikke umuligt, at vi faktisk lever inde i en form for sort hul. Men det er måske en diskussion, som vi skal tage hul på en anden gang«, siger Thomas R. Greve.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden