0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Ofte søgte emner:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Log ind Køb abonnement

En milliard hektar skov. Et forskerhold har med hjælp af Google Earth og kunstig intelligens fundet de steder i verden, hvor det vil være mest gunstigt (de kulørte farver) at plante nye træer og genetablere tabt skov. Forskerne har bevidst udeladt de områder i verden, som i dag enten bliver brugt til at dyrke afgrøder eller er optaget af byer. Hvis det lykkes at etablere skov i disse områder, vil det kunne støvsuge atmosfæren for to tredjedele af det menneskeskabte kulstof. Illustration: Jean-François Bastin

Klimaforskere har regnet den ud: Her skal træerne plantes, og så tipper klimakampen til vores fordel

Nyplantede træer, der dækker et areal på størrelse med USA, vil kunne støvsuge atmosfæren for to tredjedele af det menneskeskabte kulstof, som er blevet udledt siden den industrielle revolution, viser et nyt opsigtsvækkende studie. Det bekræfter, at genrejsning af tabte skove er et vigtigt våben i klimakampen, siger to danske professorer og en nyslået miljøminister.

FOR ABONNENTER
Viden 7. jul. 2019 kl. 12.31

Lasse Foghsgaard

Videnskabsredaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke nyt, at træers fotosyntese er den mest effektive måde at suge CO2 ud af atmosfæren på. Det er heller ikke nyt, at nyplantning af træer og genrejsning af tabte skove vil blive et vigtigt våben i den aktuelle klimakamp. For det står sort på hvidt i den seneste rapport fra FN’s klimapanel, at man bør øge klodens samlede skovareal med en milliard hektar, hvis man vil begrænse den globale opvarmning til 1,5 grad i 2050.

Men det er nyt, at det for første gang nogensinde er lykkedes et forskerhold at regne ud, hvor i verden man bør plante træer og genrejse skov for at få det bedste resultat, så det hverken går ud over vores dyrkning af afgrøder eller vores byer. Og det er nyt, at man tilmed har regnet ud, hvilken effekt det på sigt vil få på den høje koncentration af CO2 i vores atmosfære, som vi oplever lige nu.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her

Allerede abonnent? Log ind


Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden

Mikkel Hørlyck

Da stanken af racisme bredte sig fra et brutalt drab i Nordskoven