0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Medlemmer af Nobel komiteen motiverer prisvinderne af Nobelprisen i fysik.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre forskere deler nobelpris i fysik om universets udvikling

Canadisk-amerikaner modtager den ene halvdel af fysikpris, mens to schweizere deler den anden.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nobelprisen i fysik går tirsdag til den canadisk-amerikanske forsker James Peebles samt Michel Mayor og Didier Queloz, der begge er fra Schweiz, for bidrag til forståelse af universets udvikling og Jordens plads i universet.

Det oplyser Svenska Vetenskabsakademien.

Peebles modtager den ene halvdel af prisen for 'den teoretiske opdagelse inden for fysisk kosmologi'.

Den anden halvdel går til de schweiziske forskere Mayor og Queloz for 'opdagelsen af en exoplanet i kredsløb om en stjerne af soltypen'.

»Dette års prismodtagere har bidraget til at besvare fundamentale spørgsmål om eksistensen«.

»Dette års modtagere har transformeret vores idéer om kosmos«.

10090 Claudio Bresciani/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10090 Claudio Bresciani/tt/Ritzau Scanpix

»Mens James Peebles' teoretiske opdagelser har bidraget til vore forståelse af, hvordan universet udviklede sig efter Big Bang, så har Michel Mayor og Didier Queloz udforsket vores kosmiske nabolag i jagten på ukendte planeter«, lyder det fra Svenska Vetenskabsakademien.

Big Bang skete for 14 milliarder år siden.

Var med på en telefonlinje

En af årets prismodtagere, James Peebles, var med på telefon på pressemødet i Svenska Vetenskapsakademien, hvor han svarede på spørgsmål fra de medier, der var til stede.

Som svar på om Peebles tror, at der kan findes liv på andre planeter, siger han, at han kun kan gisne om det, men at der formodentlig findes planeter, hvor der kan være liv.

»Men om det ligner livet på Jorden, er ikke til at vide«, siger Peebles ifølge TT.

Den samlede nobelpris er på ni millioner svenske kroner, der altså deles i to.

James Peebles har siden 1960'erne udarbejdet de teoretiske rammer, som i dag er basis for vores forestillinger om universet. Han er tilknyttet universitetet Princeton i USA.

Michel Mayor og Didier Queloz kunne i 1995 berette, at de som de første havde fundet en planet uden for vores solsystem.

Det var en såkaldt exoplanet midt i vores galakse - Mælkevejen. Planeten '51 Pegasi b' var en gasfyldt bold på størrelse med den største planet i vores solsystem, Jupiter.

Siden er der fundet over 4000 exoplaneter.

Mayor er tilknyttet universitetet i Geneve. Queloz har også sin gang på universitetet i Geneve, men også på universitetet Cambridge i England.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden