0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Naina Helen Jama/Ritzau Scanpix
Foto: Naina Helen Jama/Ritzau Scanpix

De tre vindere fra venstre: John Goodenough, USA, Stanley Whittingham, Storbritannien og Japans Akira Yoshino.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

97-årig får nobelpris som den ældste nogensinde

Tre forskere hyldes for litium-ion-batterier, som anvendes i mobiltelefoner, bærbare computere og elbiler.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nobelprisen i kemi 2019 tildeles forskerne John B. Goodenough, M. Stanley Whittingham og Akira Yoshino for opfindelse og udvikling af opladelige litium-ion-batterier.

Det svenske videnskabsakademi offentliggjorde navnene på de tre vindere onsdag.

»Litium-ion-batterier har revolutioneret vores liv og anvendes i alt fra mobiltelefoner over bærbare computere til elbiler. Gennem deres arbejde har de skabt grundlag for et trådløst samfund, som ikke er afhængigt af fossile brændstoffer«, hedder det i begrundelsen fra Videnskabsakademiet.

John B. Goodenough, der er amerikaner, er 97 år, og han er den ældste, som har modtaget en Nobelpris.

Jason Reed/Ritzau Scanpix
Foto: Jason Reed/Ritzau Scanpix

John Goodenough fotograferet i 2013, da han fik en hædersmedalje af daværende præsident, Barack Obama.

M. Stanley Whittingham er brite, og Akira Yoshino er japaner.

Den 77-årige Whittingham siger, at han håber, at det vil lykkes andre at bygge videre på hans og forskerkollegernes resultater og skabe forudsætninger for en mere bæredygtig verden.

»Der bliver behov for stadig mere fornyelsesegnet energi, og vi bliver stadig bedre til at lave det«.

Han siger, at han ser frem til at komme til Stockholm i december for at få overrakt prisen.

Akira Yoshino er 71 år.

Den samlede pris, som de får overrakt af kong Carl Gustaf, er på ni millioner svenske kroner, der altså deles i tre.

181 personer har modtaget prisen

Kemiprisen er tildelt 181 personer gennem årene. Fem af disse har været kvinder.

Whittingham udviklede det første fungerende litiumbatteri begyndelsen af 1970'erne.

Goodenough fordoblede batteriets potentiale i det efterfølgende årti.

Yoshino eliminerede ren litium fra batteriet, hvorved han gjorde det langt mere sikkert at anvende.

De internationale Nobelpriser for bemærkelsesværdige resultater i forskning i naturvidenskab, i litteratur og fred blev oprettet af industrifyrsten Alfred Nobel, som døde i 1896.

Priserne er blevet uddelt siden 1901. Priserne for medicin og fysik blev uddelt tidligere på ugen. Litteraturprisen, fredsprisen og økonomiprisen bliver uddelt i de kommende dage.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden