Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
nobleprize.org
Foto: nobleprize.org

Disse tre herrer, Michel Mayor, James Peebes og Didier Queloz modtog Nobelprisen i Fysik i år for fundet af den første exoplanet nogensinde samt gjort os klogere på universets fødsel. Ved dette års uddeling af videnskabelige Nobelpriser gik priserne kun til mænd.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mænd-kvinder 9-0: Nobelkomiteen er stadig mest til mænd

Selv om Nobelkomiteen er opmærksom på den meget skæve kønsfordeling for deres videnskabelige nobelpriser, var det udelukkende mænd, der løb med priserne i år.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis det havde været en fodboldkamp mellem mænd og kvinder, ville folk næppe undre sig over slutresultatet: 9-0. For i den ædle sport er mænd kvinder overlegne, og det skyldes primært en stærkere fysik.

Men bør man undre sig, når de ypperste priser inden for videnskaben uddeles, at mændene også løber med en sikker sejr på 9-0, hvor det ikke er muskler, men hjerner, der er i spil.

For det er status efter denne uges uddeling af Nobelpriser i Medicin, Fysik og Kemi. Alle 9 nobelpristagere er mænd. Og kigger man på uddelingen af nobelpriser, siden prisen blev stiftet i 1901, så er kønsuligheden i den grad til at få øje på. Af de mere end 600 gange, de videnskabelige nobelpriser er blevet uddelt, er kun 20 af priserne gået til kvinder.

Et af de yndede argumenter for, at der er en meget skæv fordeling mellem kvinder og mænd, er, at den opdagelse, som har gjort sig fortjent til at modtage en nobelpris, ligger 10, 20, 30 og 40 år tilbage i tiden, hvor det videnskabelige miljø var meget mere mandsdomineret med ganske få kvinder.

Den argumentation har et dansk forskerhold fra Københavns Universitet med Liselotte Jauffred i spidsen udfordret ved at lave en statistisk analyse af nobelpriserne fra 1901 til 2010, hvor de har taget hensyn til den forsinkelse, der er mellem opdagelsen og uddelingen af en nobelpris.

Optælling fra 1901 til 2010

De har helt præcis sammenlignet kønsfordelingen hos nobelprismodtagerne i fysik, kemi, økonomi, fysiologi og medicin i perioden fra 1901 til 2010 med kønsfordelingen hos seniorforskere i USA som en tilnærmelse for, hvordan fordelingen formentlig også har taget sig ud på verdensplan.

Undersøgelsens resultater, som blev offentliggjort i 2018, er ganske opsigtsvækkende. For de antyder, at der er 96 procents sandsynlighed for, at kvinder ikke får de priser, som de ville være berettigede til at få, hvis man antager, at kvinder bør få det samme antal priser som mænd, når de er nået op på det samme niveau i forskningsverdenen.

Derfor kommer det ikke bag på Liselotte Jauffred, at nobelpriserne i år udelukkende gik til mænd.

»Givet den succesrate, som kvinder har haft historisk set, så er der højest sandsynlighed for, at det er mænd, der løber med alle priserne. Så jeg kan desværre ikke sige, at det kom bag på mig, at alle priserne gik til mænd i år. Det hører til undtagelserne, at kvinder får en nobelpris. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ærgrer mig, at der ikke var en kvinde blandt årets nobelpristagere, for der er mange kvinder derude, som er en nobelpris værd«, siger lektor Liselotte Jauffred fra Niels Bohr Institutet, som til daglig studerer biokompleksitet.

Inspirationen til at lave undersøgelsen kom ved en snak over middagsbordet en aften, hvor selskabet talte om, hvorvidt det virkelig kunne være sandt, at kvinder har sværere ved at opnå en nobelpris, selv om de burde være lige så kvalificerede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Før vi gik i gang med undersøgelsen, tænkte vi, at der ikke blev gjort forskel mellem mænd og kvinder ved uddelingen af nobelpriser. Så vi var meget overraskede, da vores undersøgelse kunne afsløre, at det er langt sværere for en kvinde end en mand at modtage en nobelpris, selv om de videnskabeligt er på det samme niveau«, siger Liselotte Jauffred.

Scott Eisen/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Eisen/Ritzau Scanpix

En af de mandlige modtagere af årets nobelpriser er William G. Kaelin Jr.. Hans område er medicin.

Nobelpriskomiteen i Stockholm er opmærksom på, at der er en skæv kønsfordeling, når de uddeler nobelpriser. Det fik komiteens generalsekretær, Göran K. Hansson, til ved sidste års uddeling af nobelpriser at komme med en opfordring til, at det videnskabelige miljø skulle gøre sig mere umage med at nominere flere kvinder til nobelpriserne.

Som et ekstra tiltag har Nobelkomiteen ved dette års uddeling også målrettet inviteret verdens førende kvindelige forskere til at indsende deres bud på potentielle nobelprismodtagere i håbet om, at det kunne gøre en forskel i forhold til den skæve kønsfordeling. Spørgsmålet er så, om den indsats så fik den ønskede effekt.

Lidt flere kvinder

»Jeg har ikke tilladelse til at at komme med de præcise tal, men jeg kan godt røbe, at vi har set en lille stigning i antallet af nominerde kvinder til de videnskabelige nobelpriser. Det er opmuntrende, men stigningen er så lille, at vi ikke ved, om det er statistisk signifikant. Så man skal ikke drage for hurtige konklusioner, så vi må vente et par år med at se, om vores målrettede indsats er lykkedes«, siger Göran K. Hansson i en telefon fra Stockholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor Ole Kiehn som er medlem af Nobelkomiteen, som uddeler prisen for fysiologi og medicin, som i år gik til tre mænd, der har gjort os klogere på, hvordan vores celler i kroppen reagerer under iltfattige forhold, har også noteret sig, at der i år er lidt flere kvinder blandt de nominerede, hvilket han glæder sig over.

»Men det er vigtigt for mig at understrege, at når vi bedømmer det videnskabelige arbejde i Nobelkomiteen, tager vi hverken hensyn til køn eller race. Vi kigger udelukkende på, om det er en unik opdagelse af noget, som ændrer vores opfattelse af verden, og som har haft stor betydning for menneskeheden. De opdagelser, som belønnes, ligger ofte 20-30-40 år tilbage i tiden, hvor den sociale struktur i videnskab har været domineret af mænd. Jeg er sikker på, at der vil komme stadig flere kvindelige nobelpristagere, men det kan tage noget tid, før det for alvor slår igennem«, siger Ole Kiehn.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden