Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
David Becker/Ritzau Scanpix
Foto: David Becker/Ritzau Scanpix

En 'mini-mini-solformørkelse' kalder astrofysiker Cecilie Sand Nørholm det, når Merkur mandag bevæger sig foran solen og kan ses på Jorden som en prik på solen.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årets mest usædvanlige astronomiske begivenhed finder sted i dag

I nogle timer passerer solsystemets mindste planet, Merkur, solen som en lille plet. Husk at beskytte øjnene.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Årets mest usædvanlige astronomiske begivenhed sker mandag.

Da bevæger solsystemets inderste planet, Merkur, sig foran solen og kan ses fra Jorden som en prik på solskiven. Det sker kun omkring 13 gange på 100 år.

I nogle eftermiddagstimer kan man iagttage Merkurs vandring, hvis vejret tillader. Det er dog kun første halvdel af passagen, der er synlig fra Danmark.

De seneste tilfælde var i 2003 og 2016. Den næste er i 2032. Merkur-passager er således relativt sjældne.

De er stadig fascinerende, men har ikke samme videnskabelige betydning som tidligere, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent ved DTU Space.

»Det har altid været Venus-passager, som har været mest interessante i forhold til den historiske anvendelse, nemlig at bestemme afstande i solsystemet«, siger han.

Men synet af Merkurs passage er alligevel interessant.

»Det er en påmindelse om, at det grundlæggende er samme metode og teknik, vi har brugt til at finde langt de fleste exoplaneter - altså planeter uden for vores solsystem«, siger Linden-Vørnle.

En 'mini-mini-solformørkelse'

Solvandringen begynder klokken 13.35 og slutter fem en halv time senere. Passagens midtpunkt, hvor Merkur er længst inde på solskiven, er klokken 16.19. Men da er solen ved at gå ned i Danmark.

Planeten vil synes meget lille mod solen, og man skal huske at passe på sine øjne.

»Det kræver særlig beskyttelse af øjnene. Bedst er solformørkelsesbriller, der bortfiltrerer skadelig stråling. Uden beskyttelse risikerer du alvorlige øjenskader«, advarer Linden-Vørnle.

Man kan se passagen ved et af de offentlige arrangementer, der holdes af observatorier, planetarier og astronomiske foreninger. Her kan man opleve fænomenet med sikkert udstyr i form af teleskoper med solfiltre.

Tycho Brahe Planetarium i København opstiller klokken 13-16 teleskoper med solfilter ved Ishøj Strand Naturcenter, så interesserede kan få et kig.

Planetariets astrofysiker, Cecilie Sand Nørholm, kalder det spændende i sig selv, at vi med passagen får en 'mini-mini-solformørkelse'.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden