Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Darrin Zammit Lupi/Ritzau Scanpix
Foto: Darrin Zammit Lupi/Ritzau Scanpix

Månen skal atter være centrum i USA's rumplaner.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Månen og Mars kalder igen: USA vil have ny generation af astronauter til at opfylde rumdrømmen

Nye astronauter skal opfylde den amerikanske rumfartsadministrations planer om missioner til Månen og Mars.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's rumfartsadministration, Nasa, har store planer om at øge antallet af bemandede rumrejser i dette og næste årti, og derfor skal der nu uddannes en ny generation af astronauter.

Det meddeler Nasa tirsdag.

»For den håndfuld meget talentfulde kvinder og mænd, som vi vil hyre til vores mangfoldige gruppe af astronauter, er det en utrolig tid i menneskelig rumfart at være astronaut i«, siger Jim Bridenstine, der er chef for Nasa.

Han tilføjer, at 'vi er tæt på at sende den første kvinde eller den næste mand til Månen inden 2024'.

Skal være amerikaner

For at komme i betragtning til at blive sendt ud i rummet er en relevant universitetsuddannelse nødvendig, og så skal man være amerikansk statsborger. Desuden er mindst to års joberfaring som uddannet et krav.

Testpiloter kan også ansøge, såfremt de har mindst 1.000 flyvetimer bag sig som chefpilot.

Historisk set er omkring halvdelen af nye Nasa-astronauter rekrutteret fra militæret.

Især testpiloter, som har risikeret livet ved at afprøve nye og banebrydende flytyper, som eksempelvis Alan Shepard, den første amerikaner i rummet, eller Neil Armstrong, den første mand til at sætte fod på Månen.

Men der er hård konkurrence om at komme ind på astronautuddannelsen. Den seneste klasse af 11 astronauter, som dimitterede i januar, var valgt fra et rekordstort antal ansøgere på 18.000.

500 personer har været sendt ud i rummet

Nasa forventer at udvælge det nye hold i midten af 2021. Kandidaterne går derefter i gang med et toårigt træningsprogram på Johnson Space Center i Houston i Texas.

De få privilegerede vil slutte sig til omkring 500 personer, som har været sendt ud i rummet.

Nasa har de kommende år planer om at genoptage opsendelse af amerikanske astronauter til Den Internationale Rumstation (ISS) på privatbyggede amerikanske raketter, rejse tilbage til Månen og sende en rummission mod Mars i 2030'erne.

Og lønnen? Civile kandidater begynder på 11. løntrin for statsansatte. Det svarer til mellem 368.000 og 480.000 danske kroner.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden