0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
J.a. Chirinos/Ritzau Scanpix
Foto: J.a. Chirinos/Ritzau Scanpix

Stupendemys geographicus har længe været omgærdet af mystik. Nu har forskere undersøgt flere fossiler af det uddøde dyr. Illustation.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den har længe været omgærdet af mystik: Uddød skildpadde var på størrelse med en bil og bygget til kamp

Længe har Stupendemys geographicus været omgærdet af mystik. Men nye fund kaster lys på det enorme krybdyr.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af de største skildpadder, der nogensinde har eksisteret, svømmede rundt i søer og floder i det nordlige Sydamerika for cirka 13 millioner år og frem til cirka syv millioner år før i dag.

Og det store ferskvandsdyr var på størrelse med en bil og bygget til kamp.

Onsdag meddelte forskere, at de havde udgravet og undersøgt flere nye fossiler af skildpadden med navnet Stupendemys geographicus.

Det har de gjort i Tatacoa-ørkenen i Colombia og Urumaco-regionen i Venezuela.

Disse fund giver for første gang en mere indgående forståelse af krybdyret, der kunne blive op til fire meter langt og veje 1,25 ton.

Horn brugt som lanser

Hannerne havde robuste horn, som vendte fremad. De var placeret på siderne af skjoldet meget tæt på halsen.

Dybe ar på fossilerne indikerer, at hornene blev brugt som lanser til at kæmpe mod andre hanner om hunner og territorier.

Den form for kampe finder også sted blandt visse hanskildpadder i dag, oplyser palæontolog Edwin Cadena fra Universidad del Rosario i Bogotá.

Han står bag et studie om skildpadderne offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

Stupendemys er den næststørste kendte skildpaddeart kun overgået af havskildpadden Archelon, som levede for omkring 70 millioner år siden. Den kunne blive omkring 4,6 meter lang.

Omgærdet af mystik længe

De første Stupendemys-fossiler blev fundet i 1970'erne. Men dyret har længe været omgærdet af mystik.

De nye fund inkluderer blandt andet det største kendte skildpaddeskjold nogensinde fundet. Det er i alt 2,86 meter langt og endnu længere end et Archelon-skjold.

Derudover er der for første gang nogensinde fundet rester af en underkæbe, hvilket har bidraget til at forstå mere om skildpaddens kost.

»Stupendemys geographicus var stor og tung. De største havde nogenlunde samme længde som en sedan-bil, hvis man tæller hoved, hals, skjold og kropsdele med«, siger palæontolog Edwin Caden.

»Den havde en afvekslende diæt bestående af små dyr - fisk, kaimaner (sydamerikanske alligatorer, red.), slanger - samt bløddyr og planter, heriblandt frugter og frø«.

Stupendemys betyder 'enorm skildpadde' på latin. Den holdt til i vådområder, før Amazonas- og Orinoco-floderne blev dannet.

Dens store størrelse kan have spillet en rolle i forhold til at forsvare sig imod forhistoriske kæmpekrokodiller - nogle på over ti meter. Et af Stupendemys-fossilerne blev fundet med en fem centimeter lang krokodilletand i.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden