For blot et par uger siden var der ikke mange danskere, der kunne finde på at bruge ordet ’flokimmunitet’ i en samtale over spisebordet eller i den hullede kø foran kasseapparatet i supermarkedet. Men det bliver nu brugt mere og mere flittigt af eksperter, embedsmænd og politikere i forbindelse med coronapandemien.
Den seneste gang, hvor begrebet flokimmunitet fik stor opmærksomhed, var, da den øverste rådgiver for Sundhedsstyrelsen og regeringen, Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, i denne avis gav udtryk for, at han var uenig med WHO, og kaldte det for »totalt passé« at inddæmme smitten ved at finde og isolere alle de syge.
Han argumenterede derimod for, at en stor del af befolkningen, i takt med at vi lige så stille åbner for samfundet igen, skal smittes med covid-19 under den første bølge af epidemien for at undgå, at næste bølge slår for hårdt. Så vi på sigt kan opbygge en flokimmunitet, så »virus ikke kommer tilbage«, som Kåre Mølbak udtrykte det.
Begrebet flokimmunitet er oprindelig født i forbindelse med vaccinationsprogrammer. Flokimmunitet er et tal for, hvor stor en del af befolkningen, der skal vaccineres, for at en virus ikke kan starte en epidemi og dermed meget hurtigt vil gå i sig selv.
Et klassisk eksempel er den meget smitsomme virussygdom mæslinger, hvor en smittet i gennemsnit kan smitte cirka 12 mennesker, som man med et fint ord også kalder for ’reproduktionsraten’. Med så høj en reproduktionsrate har man regnet ud, at man skal vaccinere mindst 95 procent af befolkningen for at undgå, at de sidste 5 procent af befolkningen, som er modtagelige for smitte, bliver smittet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
