0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guide til stjernehimlen i juli: Se søsterplanets faser med en fuglekikkert, følg tre missioner til den røde planet og oplev meteorregn fra Stenbukken i den korte sommernat

I juli kan man, hvis man er en natteravn, opleve en bue af fem himmellegemer, som kortvarigt får besøg af Den Internationale Rumstation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

4. juli: Længst væk fra Solen på en sommerdag

Kalenderen siger sommer, men egentlig er vi lige nu allerlængst væk fra Solen. Jordens bane omkring Solen er elliptisk, og derfor ændres afstanden i løbet af året. Når Jorden er tættest på Solen, befinder den sig i en afstand på 147,1 millioner km. I dag befinder Jorden sig i årets længste afstand fra Solen med en distance på 152,1 millioner km. Det kalder vi aphelium.

Selv om Jorden er fem millioner kilometer længere væk fra Solen, når sommeren topper, så påvirker det ikke Jordens temperatur i nævneværdig grad. Det er tværtimod Jordens hældning på 23,5 grader i forhold til dens baneplan omkring Solen, som er forklaringen på de skiftende årstider og temperaturvariationer.

Når det er vinter, er Jorden tættest på Solen i sin ellipseformede bane. Det kaldes for perihelium.

8. juli: Venus når sin maksimale lysstyrke

’Den klare morgenstjerne’ mod øst er vores søsterplanet Venus, og set fra Jorden når den i dag sin maksimale lysstyrke for resten af 2020 og vil, hvis vejret tillader det, syne meget klar. Ligesom Månen har Venus også faser. Det kan du observere, hvis du retter en fuglekikkert eller et mindre teleskop mod planeten.

14. juli: Håb forude – Mars-vinduet åbner

De Forenede Arabiske Emirater opsender en Mars-mission fra Japan. Hvis alt går vel, vil rumsonden Hope gå i kredsløb om Mars i starten af næste år. Missionens formål er at studere Mars’ atmosfære og samtidig at inspirere landets ungdom til at udvikle højteknologi. Hope-missionen er blot én af tre Mars-missioner denne måned, så der er håb forude!

Fra midt juli: Stenbrud nær Stenbukken

I juli måned kan adskillige meteorregne ses ved stjernebillederne Vandmanden, Sydlige Fisk og Stenbukken. De korte nætter efterlader dog kun et lille tidsrum til at observere stenene brænde i atmosfæren. Du forøger din chance for at se meteorer ved at rette blikket mellem sydøst og sydvest fra midnat og frem til klokken 3.

Den 16. juli: Et himmelsk syn for de morgenfriske

Klokken 3.30 kan en lavt hængende bue bestående af Venus, Månen, Mars, Den Internationale Rumstation (ISS), Saturn og Jupiter observeres med det blotte øje mellem nordøst og sydvest. ISS vil befinde sig i sydlig retning, og på kun fem minutter vil den have brudt buen og bevæget sig under horisonten mod sydøst.

20. juli: Jagten på Marsliv

Opsendelse af Nasa’s Mars 2020 Mission med Perseverance-roveren er julis anden Mars-mission. Perseverance er på størrelse med en lille bil, og dens formål er blandt andet at opsamle stenprøver og undersøge Mars for tegn på liv. Derudover medbringer missionen en helikopter døbt Ingenuity, som vil demonstrere det første forsøg på at flyve i Mars’ tynde atmosfære.

23. juli: Kina ser også rødt

Månedens tredje Mars-opsendelse bliver fra Kina. Missionen, der er døbt Tianwen, har en rumsonde, som sendes i kredsløb om Mars, og en rover som lander og udforsker overfladen. Missionen skal som månedens tidligere Mars-missioner også lede efter liv på den røde planet. Årsagen til at hele tre opsendelser til Mars sker omtrent samtidigt er, at vi nærmer os den korteste Mars-Jord distance. Dette forekommer cirka hvert andet år, da et Mars-år svarer til 1,9 jordår.


30. juli: Historien går i ring

I dag fejrer vi 410-års jubilæet for Galileo Galileis Saturn-observationer i 1610. Her antog han i første omgang, at han så to store måner, en på hver side af planeten. Ved genobservation seks år senere og med bedre udstyr beskrev han Saturns ringe som ’arme’. I aften efter klokken 23 kan Saturn ses i sydsydøstlig retning. Kan du finde den? Tip: Den læner sig op ad en kæmpestor naboplanet!

Lavet i samarbejde med Brorfelde Observatorium


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden