0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opdagelsen af sorte huller, som ville kunne trække din krop til spaghetti, udløser en Nobelpris

En international forskertrio modtog i dag Nobelprisen i fysik for deres epokegørende arbejde med at fastslå, at sorte huller findes i virkeligheden og ikke kun i fiktionens verden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ESO/Y. Beletsky
Foto: ESO/Y. Beletsky

ESO's Very Large Telescope skyder en laserstråle mod Mælkevejens centrum under udforskningen af det sorte hul, som gemmer sig der. Observationerne var med til at udløse en Nobelpris i Fysik i dag.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man et øjeblik forestiller sig, at vores galakse Mælkevejen var en gigantisk roterende vinylplade med et sort hul i midten, så har man et meget godt billede af, hvordan vores og andre galakser i vores uendelige univers ser ud.

For galakser har nærmest uden undtagelse et supermassivt sort hul i sit centrum, som ikke kan ses med det blotte øje. For det sorte hul, som vejer flere millioner gange mere end vores egen sol, har så stærk en tyngdekraft, at ikke engang lys, som bevæger sig med en hastighed på 300.000 kilometer i sekundet, kan undslippe. Det gør et sort hul usynligt i bogstaveligste forstand.

Derfor kan kan man undre sig over, at man overhovedet ved, at sorte huller findes og ikke kun er et kulørt – eller måske nærmere mørkt – indslag i fantasifulde science fiction-noveller og film. At vi nu ved, at de findes i virkeligheden, kan vi takke amerikanske Andrea Ghez, tyske Reinhard Genzel og ikke mindst Roger Penrose, som var manden, der døbte universets altædende monstre for sorte huller, for, og trioen har af den grund i dag, tirsdag, modtaget Nobelprisen i fysik for deres opdagelser.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce