I de første to uger af marts har du 14 chancer for at se Den Internationale Rumstation (ISS) med det blotte øje. Dette er muligt, da rumstationens solpaneler reflekterer Solens lys – ligesom Månen.
Hvis vi ser bort fra Solen, vil ISS blive op til seks gange lyskraftigere end himlens klareste stjerne, Sirius. I tabellen kan du se, hvornår og hvor ISS er synlig, og hvor mange grader den er placeret over horisonten, når den står højest på himlen (estimer gradtallet vha. din hånd i strakt arm).
Da rumstationen kredser omkring Jorden med 27.500 kilometer i timen i en højde på 400 kilometer, er observationsintervallerne meget korte! Du kan fremadrettet få notifikationer, når ISS er synlig fra din lokalitet her.
I marts kan du finde Mars ved hjælp af de klareste stjerner i stjernebillederne Orion og Tyren. Den røde superkæmpestjerne Betelgeuse er mere end 650 gange større end vores sol og er Orions klareste stjerne. Den klareste stjerne i Tyren er kæmpestjernen Aldebaran, som er ca. 45 gange større end Solen. Se mod syd-sydvestlig retning kl. 20.00 (efter 28/3 kl. 21.00 pga. sommertid).
I starten af måneden kan du trække en linje fra de to stjerner til Mars. Efter den første uge kan linjen forlænges og vise vej til Plejaderne, en samling af unge, varme stjerner. Mars vil, som dagene går, bevæge sig højere på himlen og stå til venstre for Aldebaran.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her